Kedelnummer på R-II 963

af Bjarne Knudsen @, 7/7 2014, 12:27 (3587 dage siden)

Er der nogen der ved hvilken kedel der dags dato ligger i R 963 og dermed hvilken kedel der var ilagt ved ophør af regelmæsssig kørsel?

Eller kan det evt. opklares hvor den står (Roskide?)

Spørgsmålet rejser sig da DSB (Cvk Ar og Cvk KH) fra omkring 1962 ikke var så flittige med at sende skriftlig underretning om kedelskift de sidste år og endnu værre: Ikke så flittige med at gemme på skrift hvad der evt var sat i omløb.

Der er jo et "kendt notat" fra 1963 om kedelskift i forbindelse med S reparationen. Jeg hælder fortsat til at der ikke blev foretaget kedelskift og kan heller ikke umiddelbart se hvilken anden R-II eller reservekedel, der var disponibel åp det tidspunkt.

Kan kedelnummer bekræftes kan det afgøres om såvel kedelbøger, men ikke mindst de udsendte "Reparationsoversigter" holder vand.

Kedelnummer på R-II 963

af Filip Gram, 7/7 2014, 13:09 (3587 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Nummeret på kedelskiltet er "2954", men dette er ikke nødvendigvis det korrekte: Der skal man kigge på det der er stemplet i kedlen under skiltet. Jeg har aldrig haft skiltet af, eller hørt om andre der har, så det er hvad vi har at gå ud fra.

I øvrigt er der en interessant "ting" ved de to R-kedler der lever endnu: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2396

Kedelnummer på R-II 963

af Bjarne Knudsen @, 7/7 2014, 13:22 (3587 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip

Jamen ved Kedel 2954 ligger i nu - og med de forbehold Du nævner - så passer det omtalte notat, idet denne kedel blev taget ud af R 959 ved dennes sidste S og var jo netop den eneste "nye" 2er-kedel til R-II.

Notatet har så sin rigtighed om ilæggelse ved S i 1963. Denne ilæggelse er blot ikke registreret i kendte Reparationsoversigter fra 1963 og frem ligesom jeg endnu ikke har set en særskilt indberetning om denne ilæggelse. Umiddelbart ser det ud som om man brød med dette princip ca 1963 idet der også "mangler underretning" om udskiftning af en del E-kedler fra 1962 og frem. Disse er dog a´jour i Reparationsoversigterne fra Cvk Kh

Kedelnummer på R-II 963

af Steffen Dresler, 7/7 2014, 13:52 (3587 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Go´da til jer begge!

Den kedel er ikke til at blive klog på.
En kopi af Lokomotivkortet (Cv Ar 2. Dc.) ved DJM siger, at 963 i hvert tilfælde frem til midten af 1950´erne havde sin egen kedel 963. Det kan så undre.
Jf. notat er lokomotivet udrangeret (selvom ikke udrangeret) med kedel 2954, der er bygget på Cv Kh i 1951!!
Endvidere er Lokmotivkortet "ophørt" OKT 1956? med en "NUL rep."!

[image]
[image]

Herover det lokomotivkort JEG kender, er der et ikke kendt ved Museumstog i Ro?

Så mit bud er at se i Lokomotivbogen, der MÅ være i Roskilde, da den IKKE er i Odense. Heri BØR stå hvornår og hvilken kedel ilagt rammen.

God fornøjelse

Steffen

Kedelnummer på R-II 963

af Filip Gram, 7/7 2014, 13:57 (3587 dage siden) @ Steffen Dresler

Så mit bud er at se i Lokomotivbogen, der MÅ være i Roskilde, da den IKKE er i Odense. Heri BØR stå hvornår og hvilken kedel ilagt rammen.

Jeg har fundet den, men ikke i Ro... Her skriver jeg følgende i den gamle tråd http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2572 :

963: Egen kedel med 28 røgrør til '56, hvor kedel nr 2954 bliver ilagt. Den har 28 røgrør. Siden optræder der kun en optegnelse, nemlig udbedringen af et afbrændt leje på trucken i '68. Herefter er notaterne fra DSB Damp og første optegnelse er i '84, hvor den angives til 24 røgrør. Et eller andet sted mellem '56 og '84 (nok nærmere '56 end '84! ) har den altså fået ny fyrkasse og rørvæg, men der står intet... - See more at: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=2572#sthash.dfNjx4GL.dpuf

Kedelnummer på R-II 963

af Steffen Dresler, 7/7 2014, 15:12 (3587 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip!

Godt du ka´ huske tidl. tråde. Nå, det er jo det med søgefunktionen man kan bruge. Jamen, så er svaret jo også givet, hvornår reservekedlen røg i rammen. Dog mærkeligt, at det ikke er noteret på kortets bagside?
Det må andre så bruge tid på:-)

Fortsat god dag

Steffen

Kedelnummer på R-II 963

af Bjarne Knudsen @, 8/7 2014, 08:40 (3586 dage siden) @ Steffen Dresler

Et eller andet stemmer altså ikke med de givne oplysninger om kedel nr. 2954 i relation til R963. To loko er i "spil": R959, der afgav kedlen og R963 der åbenbart modtog denne.
Indledningsvis tages udgangspunkt i de relevante "Reparationsoversigter" for nævnte loko:
Oversigt Loko Kedel Oversigt Loko Kedel
01.01.1955 963 963 01.01.1955 959 2954
01.01.1956 963 963 01.01.1956 959 2954
01.01.1957 963 963 01.01.1957 959 2954
15.08.1957 963 963 15.08.1957 959 2954
01.03.1959 963 963 01.03.1959 959 1958*
15.01.1961 963 963 15.01.1961 959 1958
15.01.1963 963 963 15.01.1961 959 1958

Kedel 2954 leveres i 1951 og henstår på Cvk Kh
Kedlen ilægges R959 den 28.5.1952. R959 forfalder til S 28.5.1957, men formentlig forlænget 2 x ½ år til 1958, hvor kedlen udtages. Stemmer overens med at R959 ilægges kedel 1958*
Efter reparation er kedel 2954 "ledig".

Som det ses kan kedlen under ingen omstændigheder være ilagt R963 ca. 1956. R963 besidder sin oprindelige kedel ved første hensættelse i 1958. Kedlen er ikke udtaget før tidligst ved indgang til S i 1963 hvilket bekræftes af Reparationsoversigten pr. 15.01.1963. Det "bekymrende" er følgende:

Oversigt Loko Kedel
15.01.1965!! 963 963

Altså med en opdateret ny oversigt knap 2 år efter det "påståede" kedelskift opfører Cvk Ar fortsat lokomotivet til at være ilagt kedel nr. 963 ??? og kun dette Cvk kan have foretaget det eventuelle kedelskift.

Udfra de nævnte oversigtsdatoer bekræfter fyrkassekarakteren at der i hvertfald frem til 1963 ikke er foretaget kedelskift eller fyrkasseraparation:

Oversigt Loko Fyrkassekarakter
01.01.1953 963 1
01.01.1954 963 2
01.01.1955 963 3
01.01.1956 963 3
01.01.1957 963 3
15.08.1957 963 3
01.03.1959 963 3
15.01.1961 963 3
15.01.1963 963 3
15.01.1965 963 3

Måske nogen "ligger inde" med notatet om ilæggelse i 1963 og som kan "afdække" mysteriet ?

PS: Så i øvrigt selv R963 ankomme fra prøveturen til Langå. Som skoleknægt i 1. klasse var jeg på vej fra skolen til min morfar, da R963 holdt for stop ved armsignalet (I-signal) fra nord. Blev stående til den stille og roligt "dampede" ind på Ar. Et syn jeg aldrig glemmer og i øvrigt i strålende solskin.

Sidste supplerende oplysning: Det notat, der henvises til omkring afbrændt leje på trucken i 1968 var følgende:
Efter ankomst fra Fh b.u. til Ar opfyres R963 og den 18.12.1968 køres tog 2065 Ab 2020. Loko lider nedbrud i Hobro p.g.a. varmløben forløber. Fortsætter som tog 5978 den 19.12.1968 med 30 km/t til Ar.
Indgår Cvk Ar den 20.12.1968 og kører 23.12.1968 tog 5562 til Herning for fremførelse af tog 25063 den 24.12.1968. Efter dette lille "juleintermezzo" afslukkes loko igen og henstår herefter i en længere periode kold i Mdt Ar.

Kedelnummer på R-II 963

af Filip Gram, 10/7 2014, 02:02 (3584 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Jeg forespurgte en af drengene i Roskilde om han kunne pille skiltet af og kigge på bagkedlen, så vi kunne få det rigtige nummer. Skiltet røg også hurtigt af, men desværre er der ikke hul bag skiltet, som der er på andre maskiner, hvor skiltet sidder direkte i kedlen og der er hul i beklædningen til dette. Jeg begynder nemlig at tro at 2954-skiltet er noget man har sat på, da det andet måske er forsvundet. Så var det jo pænere med et forkert skilt, end intet skilt... :-|
Beklædningspladen er et ret stort stykke, så det kommer ikke af bare for at løse gåden, så det må vente til maskinen engang skal skilles ad (hvis...?)

Kedelnummer på R-II 963

af Bjarne Knudsen @, 10/7 2014, 07:07 (3584 dage siden) @ Filip Gram

Lyder jo som en mulighed.
Jeg har set skrivefejl men aldrig forkerte oplysninger i oversigter hverken fra Cvk Ar eller Cvk Kh.
Derfor finder jeg det mere en besynderligt at 1965 listen fra Cvk Ar fortsat udviser kedel 963 i R963. Andre kedelskift er omhyggeligt rettet siden 1963-listen.
Dette set i relation til det omhandlede notat står jo i skærende kontrast.
Je har aldrig selv set dette notat men forbyder at det viser at kedel 2954 SKULLE være i lagt R963 og så kan det jo alene være ved S i begyndelsen af 1963

Kedelnummer på R-II 963

af Filip Gram, 7/7 2014, 13:52 (3587 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Notatet har så sin rigtighed om ilæggelse ved S i 1963. Denne ilæggelse er blot ikke registreret i kendte Reparationsoversigter fra 1963 og frem ligesom jeg endnu ikke har set en særskilt indberetning om denne ilæggelse. Umiddelbart ser det ud som om man brød med dette princip ca 1963 idet der også "mangler underretning" om udskiftning af en del E-kedler fra 1962 og frem. Disse er dog a´jour i Reparationsoversigterne fra Cvk Kh

Linket jeg gav i det sidste svar kan give dig en masse kildemateriale, samt et indblik i hvor store uoverensstemmelser der kan være i de forskellige dokumenter. Jeg har lige gennemlæst tråden og der er virkelig mange guldkorn - imponerende viden som forummet besidder! :-)

Indsend billederDSB MY1123Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak