Dagens Hovedbrud

af FS1954, 15/2 2015, 23:50 (3366 dage siden)

Da jeg i anden anledning havde fotomappen fremme, faldt jeg over disse to billeder, som jeg - så vidt jeg husker - aldrig har vist før. Selvom jeg naturligvis ved, hvor de stammer fra, kunne det da være morsomt at høre, om nogle af de ærede med-kiggere har et bud på, hvor de er optaget.

[image]

Det er hverken på Hawaii, Brobysporet ved Fruens Bøge eller andre, eksotiske steder - men fra min barndoms vemodige hjemegn.

[image]

Begge billeder stammer fra det samme sted, og de er optaget med et par minutters mellemrum den 20. april 1993. Jeg har aldrig selv set tog på disse skinner, og det turde høre til sjældenheder, at der forvildede sig tog derind, men det skulle være sket (og ellers havde der vel heller ikke været nogen grund til at anlægge sporet!?)

Fra jernbanelinjen, der gik (og går) tæt forbi stedet, kunne man kigge ind og se interessante ting, men nu bliver det nok for let. God fornøjelse med gætteriet!

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Dagens Hovedbrud

af KimC, 16/2 2015, 10:33 (3365 dage siden) @ FS1954

Der forvildede sig tog ind...

Taler vi om at der gennem tiderne er kørt mere jernbanemateriel herind end der er kommet ud igen? Og at den trafikerede bane i nærheden i dag hører under Lokalbanen?

Dagens Hovedbrud

af FS1954, 16/2 2015, 10:55 (3365 dage siden) @ KimC

Det tror jeg ikke - jeg vil tro, at det materiel, der blev bragt ind, også blev bragt ud igen, måske nok uden den last, det medbragte. Og nok var der tale om en lokal bane, men ikke om Lokalbanen som sådan. Stedmæsigt - ja, så er vi på Øerne, nærmere bestemt den største af dem. I øvrigt har sidesporet været behandlet før på disse sider, så det er bare om at bladre dem alle igennem...

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Dagens Hovedbrud

af Niels Munch, 16/2 2015, 18:21 (3365 dage siden) @ FS1954

Det tror jeg ikke - jeg vil tro, at det materiel, der blev bragt ind, også blev bragt ud igen, måske nok uden den last, det medbragte. Og nok var der tale om en lokal bane, men ikke om Lokalbanen som sådan. Stedmæsigt - ja, så er vi på Øerne, nærmere bestemt den største af dem. I øvrigt har sidesporet været behandlet før på disse sider, så det er bare om at bladre dem alle igennem...

Hej FS1954,

Når jeg i søgefeltet skriver "FS1954 sidespor", kommer jeg til Ryparken.

M.v.h.
Niels

Dagens Hovedbrud

af FS1954, 16/2 2015, 18:37 (3365 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.


Det stemmer - sådan da. Det er i nærheden af Ryparken, det er resterne af det gamle militære sidespor, der grenede fra S-banen lige syd for Hellerup station. Gennem mange år kunne man se i bevoksningen ud mod S-banen, hvor sporet havde grenet fra, men efterhånden ser det hele meget tilgroet ud. Som sagt har jeg ikke siden kunnet finde spor af sporene, hvis jeg må udtrykke det sådan. :-)

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak