Lygteføring mv på billede

På Et af billederne om MY1146, som man finder i databsen, ser det ud som om at ingen af lygterne er tændt.
Billedet er fra 1968, men er det korrekt lygteføring om dagen?

En anden ting der forvirrer mig på billedet er at det ser ud til at E-maskinen i vigesporet arbejder, selvom den burde være ved at blive overhalet af MY1146+tog?

Med all fare for å røpe min uvitenhet om danske forhold, spesielt om sporopplegget på Glostrup st.:
1: Det ser ut som om E-maskinen befinner seg inne på stasjonens godsområde. Dersom dette hadde vært i Norge, ville det området ha vært sikkerhetsmessig adskilt fra hovedsporene, og det ville ha vært tillatt å kjøre med rangerhastighet inne på det adskilte området. Kan det ha vært et lignende forhold i Danmark?

2: For meg ser det ut som at MY.1146 befinner seg på et spor av lavere kvalitet enn sporene til høyre og venstre for toget. Skinnene virker spinklere, og svillene synes å ligge dypere i ballasten enn på de to andre sporene. Kan det være snakk om et hensettingsspor, altså at toget er parkert og derfor ikke har frontlysene tent?

F.ø. må jeg få si at det designet som MY.1146 har på bildet, er et av de mest vellykkede lokdesign jeg har sett. Hvorfor i all verden gikk DSB bort fra noe så vakkert?

Med all fare for å røpe min uvitenhet om danske forhold, spesielt om sporopplegget på Glostrup st.:
1: Det ser ut som om E-maskinen befinner seg inne på stasjonens godsområde. Dersom dette hadde vært i Norge, ville det området ha vært sikkerhetsmessig adskilt fra hovedsporene, og det ville ha vært tillatt å kjøre med rangerhastighet inne på det adskilte området. Kan det ha vært et lignende forhold i Danmark?

E-maskinen holder i spor 0, som kan bruges både til ankommende og afgående tog, samt til overhaling. Spornettet på Glostrup er ikke ændret meget siden den gang.

2: For meg ser det ut som at MY.1146 befinner seg på et spor av lavere kvalitet enn sporene til høyre og venstre for toget. Skinnene virker spinklere, og svillene synes å ligge dypere i ballasten enn på de to andre sporene. Kan det være snakk om et hensettingsspor, altså at toget er parkert og derfor ikke har frontlysene tent?

MY 1146 kører i spor 2, som er hovedsporet til Roskilde. Til venstre er spor for S-tog, som blev taget i brug i 1963. Spor 1, som er hovedsporet til København, kunne være fornyet på det tidspunkt i forhold til spor 2.

F.ø. må jeg få si at det designet som MY.1146 har på bildet, er et av de mest vellykkede lokdesign jeg har sett. Hvorfor i all verden gikk DSB bort fra noe så vakkert?

Da DSB fik IC3, så blev litra MX og MY afviklet, da man også have MZ og ME.

Hej Eskild,

Om togenes kendingssignaler (lygteføring), se: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_k.htm .

Først fra 1971 anvendtes lys hele døgnet, fra 1975 "triangellys".

M.v.h.
Niels

På Et af billederne om MY1146, som man finder i databsen, ser det ud som om at ingen af lygterne er tændt.
Billedet er fra 1968, men er det korrekt lygteføring om dagen?

Det korte svar er Ja

Hej.
At E-maskinen ser ud til at arbejde, kan måske være fordi han forventer udkørsel kort efter MYen, (blokafstand).
Han giver den en spand kul og ruller måske langsomt frem mod signalet.

Eller har måske lidt blæser på til at trække et afgangsfyr op.

Eller har måske lidt blæser på til at trække et afgangsfyr op.

Det er ikke kun blæser, der er også damp ud af cylinderens vandudlader, så jeg tænker at der sat damp på receiveren etc - så den burde være i arbejde

Det kunne også se ud, som om togføreren står og venter på, at "hans vogn kommer hen til ham" så han kan stige op og give afgang, når (snart, formodentligt) signal og tid er OK til det.

Maskinen kunne muligvis også være i gang med at trykke togstammen sammen - et trick, der tit blev brugt til at gøre igangsætningen lidt lettere. Det er dog ikke til at se, om styringen er lagt til frem eller bak.

Hej.
At E-maskinen ser ud til at arbejde, kan måske være fordi han forventer udkørsel kort efter MYen, (blokafstand).
Han giver den en spand kul og ruller måske langsomt frem mod signalet.

Jeg tror ikke at toget begynder at køre før togføreren har givet signal "afgang" .... men selvfølgelig kan det stadig være i gang med at rangere.

Dejligt at se et billede fra Glostrup, fra dengang der skete noget der. Jeg sad i KMP fr 1963, og jeg tror at toget i sp 0 er med rutevognene fra FDB, som afgik om eftermiddagen til hurtig overførsel på Storebælt.

Dejligt at se et billede fra Glostrup, fra dengang der skete noget der. Jeg sad i KMP fr 1963, og jeg tror at toget i sp 0 er med rutevognene fra FDB, som afgik om eftermiddagen til hurtig overførsel på Storebælt.

Jeg tror jeg har spurgt dig før, men gør det igen: Hvilket år (sådan cirka) blev sikringsanlægget flyttet fra 1. sal ned i stationskontoret og opdelt i to (fjern og nær)?

Før og efter:

[image]

Hej Svend
Jeg mener ikke at jeg har været fungerende efter at fjern blev flyttet ned, jeg blev stationeret i FC nær ca. 77 , så det var deromkring. Hukommelsen halter lidt. Fjernstyring.

Hej Svend
Jeg mener ikke at jeg har været fungerende efter at fjern blev flyttet ned, jeg blev stationeret i FC nær ca. 77 , så det var deromkring. Hukommelsen halter lidt. Fjernstyring.

Hejsa,

Da jeg begyndte min jernbanetid i Glostrup i november 1978, da var Fjern flyttet ned, men jeg husker ikke to centralapprater. Derimod mener jeg, at Nærs apparat stod lige indenfor døren, th. udenfor billedkant. MULIGVIS et relativt nyt apparat med grå plade, men her er jeg slet ikke sikker. Ligeledes mener jeg at huske, at posten i en tid lang var bemandet om natten, velsagtens pga. ændringerne ved Hvidovre Fjern/Vigerslev. Det har så været senest november 1979.

CAP Nær blev flyttet ned først og stod mest på AG.

Hej Svend
Jeg mener ikke at jeg har været fungerende efter at fjern blev flyttet ned, jeg blev stationeret i FC nær ca. 77 , så det var deromkring. Hukommelsen halter lidt. Fjernstyring.

Hejsa,

Da jeg begyndte min jernbanetid i Glostrup i november 1978, da var Fjern flyttet ned, men jeg husker ikke to centralapprater. Derimod mener jeg, at Nærs apparat stod lige indenfor døren, th. udenfor billedkant. MULIGVIS et relativt nyt apparat med grå plade, men her er jeg slet ikke sikker. Ligeledes mener jeg at huske, at posten i en tid lang var bemandet om natten, velsagtens pga. ændringerne ved Hvidovre Fjern/Vigerslev. Det har så været senest november 1979.

Frem til fjernstyringen af S-banen Valby-Taastrup midt i 70´erne var der stationsbestyrer (for S-banedelen) døgnet rundt i Glostrup. Det gav nogle ganske gode arbejdstider for personalet i billetkontoret, idet stationsbestyreren tog sig af billetsalget i ydertimerne. For øvrigt var stationsbestyreren i de tidsrum, hvor kontoret havde åbent, mest beskæftiget med salg af pladsbilletter, kort osv. Toggangen passede sådan set sig selv, da der var automatisk gennemkørselsdrift gennem spor 3 og 4.

Dejligt at se et billede fra Glostrup, fra dengang der skete noget der. Jeg sad i KMP fr 1963, og jeg tror at toget i sp 0 er med rutevognene fra FDB, som afgik om eftermiddagen til hurtig overførsel på Storebælt.

Jeg tror jeg har spurgt dig før, men gør det igen: Hvilket år (sådan cirka) blev sikringsanlægget flyttet fra 1. sal ned i stationskontoret og opdelt i to (fjern og nær)?

Jeg kigget på Blokposten som har oversigter for strækning 1 og strækning 8.2.

De angiver:
* 1953 - 1953 anlæg
* 1966 - 1953/54 anlæg på fjern.
* 1976 - 1969 anlæg på S-tog
Hvad der var på S-tog imellem 1966 og 1976 er ikke angivet.
Kunne første billede være fra før 1966 og sidste billede fra efter 1976...

Mvh
Steen

Dejligt at se et billede fra Glostrup, fra dengang der skete noget der. Jeg sad i KMP fr 1963, og jeg tror at toget i sp 0 er med rutevognene fra FDB, som afgik om eftermiddagen til hurtig overførsel på Storebælt.

Jeg tror jeg har spurgt dig før, men gør det igen: Hvilket år (sådan cirka) blev sikringsanlægget flyttet fra 1. sal ned i stationskontoret og opdelt i to (fjern og nær)?

Jeg kigget på Blokposten som har oversigter for strækning 1 og strækning 8.2.

De angiver:
* 1953 - 1953 anlæg
* 1966 - 1953/54 anlæg på fjern.
* 1976 - 1969 anlæg på S-tog
Hvad der var på S-tog imellem 1966 og 1976 er ikke angivet.
Kunne første billede være fra før 1966 og sidste billede fra efter 1976...

Jeg har også været inde på den pågældende side på Blokposten ..... oplysningerne dér er noget mangelfulde :-)
Jeg har selv taget billedet af de to separate centralapparater placeret i stationskontoret, omkring 1975.
Erstatningen for nær-apparatet i 1976 - sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 - blev placeret lidt anderledes, vist 90 grader i forhold til de to. Fjernstyring fra FC København H Nær er sket samme år eller året efter (gætter jeg på).... hvorefter Finn blev ekspederet samme sted hen :-) .