Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ) opstod på resterne af den forkortede Lyngby - Vedbæk Jernbane (LVJ) i 1921. Driften blev udvidet til tre togpar dagligt og fire togpar dagligt fra oktober 1921. Da fabrikkerne langs Mølleåen lukkede en efter en, kørte banen med underskud op gennem tyverne. I 1926 overtog kommunerne forpagtningen af banen og samtidig bestiltes to motorvogne hos Triangelfabrikken i Odense. Den 1. maj 1926 overgik LNJ til motordrift med ikke mindre end 13 tog dagligt i hver retning, dvs. næsten timedrift med en køretid fra Lyngby til Nærum på ca. 20 minutter. Passagertrafikken fordobledes og regnskabet udviste stort set balance i mange år, dog med stigende overskud op gennem 1930´erne.
Den 15. maj 1936 blev Holtebanen elektrificeret og samme dag åbnede Nærumbanen for den nye endestation ved Jægersborg station, der betød at tre vejoverskæringer i niveau blev fjernet samt at rejsetiden til og fra København blev forkortet. Køreplanen blev udvidet til 45 tog på hverdage og i 1937 blev strækningshastigheden sat op fra 45 km/t til 60 km/t.
Under 2. verdenskrig blev der indkøbt 3 brugte motorvogne og de blev, sammen med banens eksisterende motorvogne, forsynet med gengasgeneratorer, hvormed man kunne opretholde en nogenlunde fornuftig drift selvom passagertallet steg fra ½ millon til 1,1 millioner i løbet af krigen.
Efter udarbejdelse af mange forskellige planer vedrørende modernisering af banens materiel efter krigen, fik LNJ endelig i 1952 leveret 11 sølvfarvede skinnebusser fra Scandia fordelt på 6 motorvogne og 5 bivogne, hvorefter kørslen med Triangel motorvogne næsten ophørte. Året efter blev et nyt stort remiseanlæg med sidespor fra Jægersborg station taget i brug. Den næste store udfordring for LNJ var bygningen af Helsingørmotorvejen der betød, at banen måtte afkortes 800 meter i Nærum og en ny endestation opføres. Denne blev taget i brug den 3. oktober 1954.
Op gennem 50´erne steg passagertallet og toppede i 1960 med 1,5 mill. årligt rejsende, hvorefter tallet igen faldt i takt med den øgede bilisme. I 1968 kunne LNJ igen udskifte alt det rullende materiel på en gang; dennegang til Y-tog i form af tre motorvogne og to styrevogne. Energikrisen i 1973 betød en stigning i antallet af passagerer men også en stigning i driftsunderskuddet. Stigningen i passagertallet fortsatte frem til 1984, hvor man nåede næsten 1,6 mill. rejsende.
I 1990´erne var Y-togene ned at være udtjente og LNJ valgte at gå enegang i forhold til de øvrige danske privatbaner, og bestilte en RegioSprinter hos Siemens Duewag. Den blev taget i brug i sommeren 1996 men blev kun 2 år senere totalskadet ved et uheld ved remisen i Jægersborg. I 1999 blev der leveret 4 helt nye RegioSprintere og LNJ kunne igen på en dag udskifte al det rullende materiel. Antallet af rejsende op gennem 90´erne var lidt over 1,2 mill. pr. år.
I 2002 blev Nærumbanen sammenlagt med Frederiksværkbanen (HFHJ), Gribskovbanen (GDS), Hornbækbanen (HHGB), Østbanen (ØSJS) og DSB strækningen Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør til det nyoprettede selskab Lokalbanen A/S.

- LNJ damplokomotiver
- LNJ motorlokomotiver
- LNJ person- og rejsegodsvogne
- LNJ godsvogne

Læs mere om Lyngby-Nærum Jernbane her:
Wikipedia
EVP OM LNJ
Danske jernbaner