Lyngby - Nærum Jernbane - LNJ. Historien og det rullende materiel

Om LNJ LNJ damplokomotiver LNJ motorlokomotiver LNJ person-, post- og rejsegodsvogne LNJ godsvogne 
 
Lyngby - Nærum Jernbane (Nærumbanen)

Lyngby - Nærum Jernbane (LNJ) opstod på resterne af den forkortede Lyngby - Vedbæk Jernbane (LVJ) i 1921. Driften blev udvidet til tre togpar dagligt og fire togpar dagligt fra oktober 1921. Da fabrikkerne langs Mølleåen lukkede en efter en, kørte banen med underskud op gennem tyverne. I 1926 overtog kommunerne forpagtningen af banen og samtidig bestiltes to motorvogne hos Triangelfabrikken i Odense. Den 1. maj 1926 overgik LNJ til motordrift med ikke mindre end 13 tog dagligt i hver retning, dvs. næsten timedrift med en køretid fra Lyngby til Nærum på ca. 20 minutter. Passagertrafikken fordobledes og regnskabet udviste stort set balance i mange år, dog med stigende overskud op gennem 1930´erne.
Den 15. maj 1936 blev Holtebanen elektrificeret og samme dag åbnede Nærumbanen for den nye endestation ved Jægersborg station, der betød at tre vejoverskæringer i niveau blev fjernet samt at rejsetiden til og fra København blev forkortet. Køreplanen blev udvidet til 45 tog på hverdage og i 1937 blev strækningshastigheden sat op fra 45 km/t til 60 km/t.
Under 2. verdenskrig blev der indkøbt 3 brugte motorvogne og de blev, sammen med banens eksisterende motorvogne, forsynet med gengasgeneratorer, hvormed man kunne opretholde en nogenlunde fornuftig drift selvom passagertallet steg fra ½ millon til 1,1 millioner i løbet af krigen.
Efter udarbejdelse af mange forskellige planer vedrørende modernisering af banens materiel efter krigen, fik LNJ endelig i 1952 leveret 11 sølvfarvede skinnebusser fra Scandia fordelt på 6 motorvogne og 5 bivogne, hvorefter kørslen med Triangel motorvogne næsten ophørte. Året efter blev et nyt stort remiseanlæg med sidespor fra Jægersborg station taget i brug. Den næste store udfordring for LNJ var bygningen af Helsingørmotorvejen der betød, at banen måtte afkortes 800 meter i Nærum og en ny endestation opføres. Denne blev taget i brug den 3. oktober 1954.
Op gennem 50´erne steg passagertallet og toppede i 1960 med 1,5 mill. årligt rejsende, hvorefter tallet igen faldt i takt med den øgede bilisme. I 1968 kunne LNJ igen udskifte alt det rullende materiel på en gang; dennegang til Y-tog i form af tre motorvogne og to styrevogne. Energikrisen i 1973 betød en stigning i antallet af passagerer men også en stigning i driftsunderskuddet. Stigningen i passagertallet fortsatte frem til 1984, hvor man nåede næsten 1,6 mill. rejsende.
I 1990´erne var Y-togene ned at være udtjente og LNJ valgte at gå enegang i forhold til de øvrige danske privatbaner, og bestilte en RegioSprinter hos Siemens Duewag. Den blev taget i brug i sommeren 1996 men blev kun 2 år senere totalskadet ved et uheld ved remisen i Jægersborg. I 1999 blev der leveret 4 helt nye RegioSprintere og LNJ kunne igen på en dag udskifte al det rullende materiel. Antallet af rejsende op gennem 90´erne var lidt over 1,2 mill. pr. år.
I 2002 blev Nærumbanen sammenlagt med Frederiksværkbanen (HFHJ), Gribskovbanen (GDS), Hornbækbanen (HHGB), Østbanen (ØSJS) og DSB strækningen Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør til det nyoprettede selskab Lokalbanen A/S.

- LNJ damplokomotiver
- LNJ motorlokomotiver
- LNJ person- og rejsegodsvogne
- LNJ godsvogne

Læs mere om Nærumbanen her:
Lokalbanen
Wikipedia


Sabotage mod Maskindepot Gb
Sabotage mod Maskindepot Gb
I oktober 1944 udførte danske sabotører en vellykket sabotageaktion mod Maskindepotet på Københavns Godsbanegård, hvor en række lokomotiver blev sat ud af spillet. Lars Christensen fortæller her om den dramatiske nat.
 Læs artiklen 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Lyngby - Nærum Jernbane - LNJ - Nærumbanen. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen