Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dobbeldækker IC (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 20/11 2015, 16:29 (3080 dage siden) @ andersj

Med kun 2 års forsinkelse - imponerende når man tænker på at det er standard Bombardier-Twindexx dobbeltdækkervogne blot med en anden indretning og en faceliftet styrevogn end dem til regionaltrafikken.

Max. hastigheden er desuden kun 160 km/t (200 km/t i de eksisterende IC), meget begrænset plads til bagage (folk har jo ikke bagage med i fjerntog) og ingen bistro/restaurant ombord.

Det er aftalt mellem DB og Bombardier, at ingen af parterne udtaler sig om årsagerne til forsinkelsen på to år - hverken dem som skyldes Bombardier, DB eller eksterne. Så lige dén del, kan jeg ikke kommentere på - kender iøvrigt heller ikke detaljerne...

Når det er sagt, så afviger produktet "TWINDEXX Vario" (internt Dosto2010) særdeles meget fra tidligere udgaver. Det skyldes dels en generel opdatering med ny teknik og generelle forbedringer, men også de nye TSI krav, der først fik den endelige form i december 2014. Vognkasserne er blandt andet mekanisk forbedredt til 189 km/t, hældningen på trapperne er ædnret efter de nye PRM krav, der er massive ændringer på kabelføringer og ikke mindst software. Det er helt basalt et nyt tog -der er designet til at kunne indgå i flæng med de ældre versioner, og derfor udefra ligner de andre til forveksling. Alene softwaredelen, hvor vognene selv udregner om der køres med lokomotiv eller togsæt har krævet en del tests - herunder særligt interfacet med vogne med ældre software.

Hastigheden blev oprindeligt udlagt til 189 km/t (konstruktionskrav og pris skærpes fra 190 km/t), men er senere valgt nedsat (af DB) til 160 km/t. Togene skal anvendes på strækninger, hvor en højere hastighed ikke kan udnyttes, og så kan man jo lige så godt vælge den lavere hastighed, idet vedligeholdelsesomkostningerne så reduceres. Anskaffelsesprisen ved kontraktunderskrift var 100 M DKK pr togstamme - skal man have tog til 200 km/t får du ca 100 færre siddepladser for samme pris.
Tilsvarende vil det i Danmark være relevant at se, om eksempelvis regionaltogene mellem København og Kalundborg skal kunne køre 200 km/t, når denne hastighed ikke kan bruges.

Begrænset plads til bagage? Faktuelt er der udover bagehylder også ekstra bagage racks, og samlet er der flere kvm bagageplads pr passager end i de eksisterende IC-tog - netop fordi folk har bagage med i fjerntog. Der er også cykelpladser - omend der er markant flere i regionaltogsversionen...

Bistro/restaurant? Tja, der findes tegninger til både Bistro og restaurant. Det er fravalgt i disse tog.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak