Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad kom der ud af det nye udbud om godsterminalen Hirtshals (Generelt)

af L.H. Jensen, 28/1 2016, 17:11 (3036 dage siden) @ en gæst

har godt fulgt med i den tråd.
Men i den tråd nævnes et nyt udbud også

De bliver vel bare med at udbyde indtil der er nogen som bider på krogen ;-)

Ja, eller også går det som med det lange industrispor i Vejen, at man piller hele skidtet op igen og prøver at glemme de mange mill., man (læs: skatteyderne) har spildt ...

Men tænk om man i stedet kaldte de rådgivere, som man har betalt i dyre domme, til "kammeratlig samtale"? Der er jo der, det er galt: utilstrækkelig, inkompetent og dårlig rådgivning.

Når en rådgiver i udbudsmaterialet frisk, frejdigt og ubekymret angiver, at tidsforbruget for omløb med en togstamme i Hirtshals vil være en hel time, så rejser det unægtelig tvivl om, hvorvidt man overhovedet aner noget om jernbanedrift, herunder ikke mindst den økonomiske side heraf. Men så forstår man jo omvendt godt, at det slet ikke på forhånd undersøges, om det rent faktisk er driftsteknisk muligt at afvikle trafikken på den i øvrigt til rådighed værende infrastruktur.

Det er en "om'er"!

Eller også skal man, som sagt, blot lade sagen ligge og så stille og fredeligt begynde at bruge pladsen i Hirtshals til noget andet ...

vh
LH

PS: Det er i grunden forstemmende ...
I gamle dage (men egentlig ikke for så forfærdeligt mange år siden) lod folk, der vidste noget - måske endda meget - om jernbanedrift, sig rådgive af andre, som også vidste noget - oftest meget mere - om jernbanedrift.
Nu til dags lader folk, der ikke ved et klap om jernbanedrift, men som oftest heller ikke påstår det, sig rådgive af andre, der heller ikke ved noget om jernbanedrift, bortset fra hvad de kan læse sig til i normer og regler eller trække ud af et regneark. Det skal gå galt :-(


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak