Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spøgelsesstationerne på Lolland (Jernbanen i dag)

af Anders Madsen, 8/6 2017, 21:21 (2514 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På Lolland ligger de tre spøgelsesstationer Lolland Syd, Lolland Midt og Lolland Nord. Efter hvad jeg har kunnet udlede af andre indlæg, blev Lolland Syd og Lolland Nord aflåst først, mens Lolland Midt overlevede lidt længere. De tre stationer forsvandt fra TIB pr. 20. marts 2016.

Om Lolland Syd og Lolland Nord blev rippet før eller samtidig med Lolland Midt, ved jeg ikke. Ved en besigtigelse i går kunne konstateres, at alle tre stationer er fuldstændig rippet for signaler m. v. Tilbage er kun sporskifterne og disse er aflåst med låsebolte. Sporskifterne er, så vidt jeg kan se, uden strøm og jeg ved ikke, om de på nogen måde kan omstilles (manuelt), hvis man fjernede låseboltene.

Jeg var ikke i nærheden af "stationsbygningerne" og kunne derfor ikke konstatere, om "stationsskiltene" også er fjernet.

Min kammerat Jan Pedersen, der driver denne hjemmeside om tog på Lolland og Falster, oplyser, at signalerne på Lolland Nord, Midt og Syd blev fjernet i marts 2016. Alle platforme og signaler samt "stationsskiltet" fra Lolland Syd lå i Nykøbing F den 2/4 2016.

Der er i øvrigt stadig signaler ved Rødby Færge, Rødby Øst og Naglesti nær Øster Toreby.

[image]
DSB ME 1512 med dobbeltdækkertog ved Lolland Syd mod Rødby Færge - uden signaler. 4/4 2016. (Foto: Jan Pedersen)

[image]
Lolland Syd - uden "stationsskilt". 4/4 2016. (Foto: Jan Pedersen)

[image]
Lolland Nord - med "stationsskilt". 22/4 2016 (Foto: Jan Pedersen)

[image]
[image]
Signalerne fra de tre spøgelsesstationer samt Lolland Syd-skilt i Nykøbing F. 2/4 2016. ((Foto: Jan Pedersen)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak