Krydsningssporene havde en sporfri længde af 1.070 meter, hvilket med den dengang gennemførte signalmæssige udrustning tillod samtidig indkørsel med tog af en største længde på 835 meter (kilde: Særtryk af "Ingeniøren", nr. 10 - 15. maj 1963).

En opmåling på krak.dk giver knap 1040m for både Lolland Syd og Lolland Nord (Lolland Midt er lidt sværere at de detaljer på grundet træer). Frispor er selvfølgelig lidt svært at bestemme på luftfoto men jeg har regnet 125m (120m sikkerhedsafstand plus 5m afstand stød-frispor) bag yderste PU, hvilket passer meget godt med øjemålet. Der er i hvert fald ikke 1070m, men jeg husker tallet fra en gammel artikel. Der er 790m mellem yderste PU-signaler så det må være tilladt for bagenden at hænge udenfor.

Ud for de tre spøgelsesstationer er anført "883 meter".

Der er 913m fra frispor til yderste PU i modsatte ende. Derfra skal så trækkes standsningsafstand til signal og standsningsusikkerhed. I "gamle dage" var det 30m+30m men nu om dage anvender man tit en mere praktisk tilgangsvinkel. Det er ikke utænkeligt at man har sagt 30m som totaltillæg.

Tommelfingerreglen for nyttelængde af togvejsspor siger at man skal trække 90m fra frisporlængden, 30m observationsafstand til signal, 30m standsningsusikkerhed og endelig 2x15m "diverse" til signaltekniske forhold. Men det er blot en generel regel og de pågældende stationer er af noget usædvanlig udformning.

1) Er der sket et eller andet mellem 1963 og 1985, der gør, at vigesporene er blevet 48 meter længere? eller gælder de 883 meter kun, hvis ikke man anvender samtidig indkørsel?

De gamle 835m var vel en generel maksimallængde, noget med 150 aksler á 5,5m. Det var ikke noget specifikt for pr. station. Men de to stationer jeg opmålte er meget ens og anlagt på bar flad mark (der har næppe været lokale forhold der påvirkede projekteringen) så deres udformning er helt sikkert ikke tilfældig.

Mvh
Carsten Lundsten