Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nye benspænd fra Trafikstyrelsen (Generelt)

af Gæst1, 21/11 2017, 09:42 (2348 dage siden) @ andersj

Umiddelbart lyder det jo helt sort, men omvendt, så virker kommunikationen fra Letbanen også til at være lidt vel meget "Det er ikke vores skyld". Nu har Odderbanen været lukket længe, så der har sikkert været rig lejlighed til at få Trafikstyrelsen til at bekræfte, om det er nok, at lade Arbejdstilsynet og politiet godkende fuld prøvedrift på en jernbane. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt, men hvis jeg skulle vælge om Arbejdstilsynet eller Trafikstyrelsen skulle godkende en testkørsel med 250 km/t på den nye bane mellem København og Ringsted, så er jeg ikke sikker på, at valget ville falde på Arbejdstilsynet...

For mig lugter det lidt mere af, at Letbanen måske har kørt det her projekt lidt for "autonomt", og nu mener, at det er "alle andres skyld". Til gengæld kan det undre, at Trafikstyrelsen først for alvor kommer på banen nu. De burde jo også have lugtet, at strækningen til Odder har været lukket længe, og formentlig skal åbne igen på et tidspunkt...

Måske kan parterne i virkeligheden bare ikke lide hinanden - og så er det jo blot passagererne, det går ud over.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Reise til Kiøbenhavn 1856
Reise til Kiøbenhavn 1856

I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.

Læs mere

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak