Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Folk og fotograferende jernbaneentusiaster. (Generelt)

af Dampfmeisteren ⌂, 17/7 2012, 18:01 (4303 dage siden) @ Sydbanen

Jeg er helt uenig.

Blandt seriøse jernbanefotografer gælder følgende kodeks.

1. Dem der kommer først bestemmer fotopositionen. Efterfølgende fotografer skal finde en plads, hvor de ikke generer dem, der var først.
2. Man skifte ikke position efter toget er begyndt at køre - igen for at forhindre at genere andre.
3. Man går såvidt muligt bag om kæden.
4. Man prøver at gå af vejen for en person med kameraet for øjet.

Når det er sagt er der 3 typer arrangementer

1. Arrangementer, der foregår på en fast lokalitet, eksempelvis Åbent Hus i Randers eller som vist i videoen Sidste tog til Gedser.
2. Særtog, der kører fra A til B.
3. Særtog med fotostop på fri bane.

Selv deltager jeg stort set kun når der er særtog med fotostop på fri bane.
Desværre er det kun Klub40, der arrangerer den slags her i landet, men heldigvis er der som det fremgår af min hjemmeside rig lejlighed til at dyrke den slags i det store udland. Hvis bare museumsbanerne i højere grad ville lave arrangementer for fotografer...

Arrangementer som Åbent Hus eller det nyligt overståede 50 års jubilæum i Maribo glimrer ved at være alt for frustrerende for de fotografer, der ønsker gode billeder.
Bovint udseende pufferkyssere trasker forvildet rundt midt i billederne og ænser overhovedet ikke den utålmodigt ventende fotograf.
Og hvad laver de elendige orange sikkerhedsveste overalt på en museumsbane?
Selv fotografer spænede rundt med disse frygtelige rædsler.
På en FarRail/Bernd Seiler udflugt ville de være røget i fyrkassen i løbet af 2 minutter......

Til Per Hauberg, som lagde grunden til tråden med sit billede fra Malling. Følg Asgers eksempel og drag ud på fri bane. Det bliver alligevel aldrig særligt godt med billeder fra moderniserede stationer med trådhegn, høje betonperroner og moderne lamper samt biler overalt.

Paradoksalt nok er en cykel, knallert eller bil, den seriøse jernbanefotografs bedste ven. Så kan man lave nydelige billeder af særtog, der damper fra A til B.

Til Asger vil jeg lige sende min version af samme fotostop. Antalllet af hæslige vindmøller var lidt for stort, derfor tror jeg Asger tog den "alternative" udgave af billedet.

[image]

--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MH412Svenska-lok
Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924
Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924

Her er tekst og billeder fra jubilæumsskriftet "Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924", der fortæller om banens forhistorie, anlæggelse og første 25 år. Skriftets annoncer er udeladt men findes i PDF-versionen i Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak