Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

København H lukket for trafik, grundet mistænkelig pakke. (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 14/12 2012, 10:57 (4154 dage siden) @ Jonas

At man som Pendlerformand så lever i den tro, at man kun har adgang til perronen med billet lyder underligt. Hvis man er Pendlerformand, bør man nok kende de mest alm. regler vedr. billeter, og forbudet vedr. adgang til perronen uden billet er ikke eksisteret i mange år.


Principielt har han nu ret.

Første gang jeg så det spurgte jeg en togrevisor, om de overhovedet havde lov til at udstede bøder til alle, der opholdt sig på perronen uden billet, og der var han ret håndfast i sit svar, at det kunne og måtte de godt.

Kravet om gyldig billet for at være i lovligt ophold på en S-togsperron, blev ændret for snart mange år siden efter at noget familie til en mindreårig, som skulle sendes med toget, blev pålagt at betale kontrolafgift for blot at opholde sig på perronen. Dagspressen 'grillede' DSB i flere omgange, og reglerne blev ændret således at man først skal være ihændehaver af en gyldig billet, når man rejser med toget.

Det vil forøvrigt være ganske umuligt at genindføre den gamle regel, i så fald skulle samtlige billetautomater flyttes væk fra perron, hvor ellers ville det kræve gyldig billet at købe en billet !

At togrevisorerne opfinder egne regler er desværre ikke nogen nyhed, de har til tider udvist endog meget stor kreativitet, hvorefter DSB's ledelse efterfølgende må undskylde gentagne gange i dagspressen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak