Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Milliardgæld: De smadrede DSB (Generelt)

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 26/12 2012, 11:10 (4157 dage siden) @ Michael Deichmann

25kV 50 Hz er tydeligvis fremtidens system og nødvendigt hvis man skal op i højere hastigheder.

Den højere spænding giver mindre tab i ledningerne så der kan være længere imellem "strømforsyningerne" og/eller den større effekt der skal kunne leveres til tog der kører 200 km/t kræver lavere strømstyrker og derfor igen mindre tab.

De 50 Hz betyder at man kan benytte strøm direkte fra det almindelige net og desuden mindre transformatorer nårman nedtransformere fra rigtig højspænding.

Tyskerne er allerede igang med at benytte 25kV pånogle af deres nye elektrificerede linier og svenskerne kommer nok til at se på at gøre noget lignende i hvert fald på hovedlinierne.

Duo og triple lokomotiver gør så at denne ombygning blivere "nemmere" fordi der findes traktion der kan køre både på de nye som de gamle systemer.

Jeg skal ikke kloge mig på ATC systemerne - der er inden for ingeniørverdenen ofte et "not invented here" syndrom, så jeg undrer mig ikke over at en svensk jernbaneingeniør mener at det svenske ATC er bedre end det danske. Det er for så vidt fløjtende lige gyldigt nu, for nu arbejder alle på at indføre det nye fælleseuropæiske signalsystem.

Derudover er 25kV 50Hz også en fælles Europæisk standard, der så lige ikke bruges i de 3 lande nærmest os. Faktisk er de eneste lande der bruger 15kV 16 2/3 Hz: Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz og Østrig.

At Danmark så ligger som en Ø midt i 16 2/3 havet, er lidt uheldigt i dag...

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Odsherreds Jernbane 1899 - 1949
Odsherreds Jernbane 1899 - 1949

Ved Odsherreds Jernbanes 50 års jubilæum i 1949 udgav banen dette jubilæumsskrift, der fortæller om banens forhistorie, bygning og drift fra åbningen i 1899 til 1949. Skriftets annoncer er udeladt men findes i PDF-versionen i Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak