Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

ME 1501 er kommet på museum (Generelt)

af Danmarks Jernbanemuseum ⌂, Odense, 23/3 2015, 14:39 (3322 dage siden) @ Danmarks Jernbanemuseum

Jeg kan læse mig frem til i trådene, at vi ikke har været helt klare i spyttet om, hvad den langsigtede plan med ME 1501 er, så her vil jeg gerne uddybe lidt:

Vores plan med ME 1501 er, at vi på fredag tømmer maskinen for vand og derefter ikke længere starter den op. Årsagen til opstarten på billedet er, at maskinen står uden frostvæske, og for at den ikke skulle fryse til i rørene, startedes den op så motoren selv kunne levere varmen.
Kommer der frost inden på fredag, vil maskinen blive startet op igen. Derefter vil ME 1501 blive reserveret til udstillingen i dens nuværende antræk, hvilket betyder, at den ikke kommer ud at køre igen.

ME 1501 planlægges benyttet i en særudstilling, som i øjeblikket er på tegnebrættet, og som I vil kunne læse mere om på museets hjemmeside, når planerne bliver konkrete.

Selvom vi godt kan blive enige om, at dens udseende ikke er videre kønt, beskriver det dog meget godt, hvordan lokomotiver kan se ud i løbet af hele deres levetid. På Danmarks Jernbanemuseum vil vi gerne favne hele den danske jernbanehistorie og ikke kun de nyleverede "suttede bolcher".

--
Med venlig hilsen

Filip Gram
Enhedsleder, Restaurering og Veterantog
Danmarks Jernbanemuseum

Da vi gerne vil give jer de bedste svar på konkrete henvendelser, vil vi bede om at I fortsat sender os en mail på
info@jernbanemuseet.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere
DSB MY1107

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak