Men mon ikke der er en "motormand" der kan skrive noget koncentreret og kort som svar her?
Kun lige fra "huskeren", at litra MP blev indsat i de såkaldte "Motoreksprestog" hvor man med en eller to vogne og få holdt, udnyttede vognenes evne til at køre hurtigt over længere strækninger, bl.a. på Sjælland og ikke mindst "NORDPILEN".

En gammel "motormand" (Heuck) fortalte engang at MP havde separate kørekontroller til motorer og kobling af banemotorer, åbenbart noget i retning af Frichs firkanterne. MO har en kørekontrol til det hele. Den forskel gjorde at en god motormand kunne hente en mindst ligeså god acceleration ud af en MP som en MO med et lille tog, samt presse en MP med en enkelt letløbende vogn på krogen op på 140 over et længere stræk hvilket ikke var muligt med MO. Men der var store forskelle fra vogn til vogn.
Der hvor det især kneb for MP var større stigninger, samt våde skinner på grund af den ringe adhæsionsvægt.
MP kunne kun varme sig selv op, så hvis der skulle personvogne med om vinteren skulle de enten have egen opvarmning, eller der skulle (helst ikke på grund af vægten) en kedelvogn med.
MP havde ingen multipel/styreledninger, men dog brummerledning. Der er ved sjældnere lejligheder kørt forspand med MP med begge førerpladser bemandet ligesom med damp.

Heuck foretrak tydeligvis MP frem for MO. Det her var i starten af firserne, og han var pensionist. Han fortalte også om en dag da han var af sted sammen med konen i tog til Kolding, var det en tidligere kollega der kørte. Toget var med MR og Heuck der var blevet pensioneret længe før anskaffelsen af MR var begejstret, ikke mindt fordi han fik lov til at køre vidunderet noget af vejen. Især accelerationsevnen var han imponeret over, tidsmæssigt kan det have været mens MR havde de oprindelige motorer og de kunne virkelig "sparke røv".