Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Timemodellens økonimi er bundet op på Superlynforbindelser (Generelt)

af ThomasTT, 22/7 2015, 22:46 (3211 dage siden) @ Gæsten

Således arbejdes der jo nu med planer om at mindske antallet af unødvendige skift på hovedbanen i kbh.


Det lyder godt nok spændende. Har du flere oplysninger eller kan du supplere i øvrigt?


Tilføjelse: Måske også forklare forskellen melle nødvendige og unødvendige skift.


Det er fra analysen om de langsigtede planer om at udvide Glostrup og i øvrigt sende togene over roskilde direkte til lufthavnen med stop i ny Ellebjerg, Ørestad. Med Tre stationer med hver sin metro burde det blive en effektiv løsning på hovedbanen kapacitetsproblemer.

Unødvendige skift er dem, der lige så godt eller bedre kan foretages andre steder. Det skulle angiveligt fjerne 10-20% af passagere fra hovedbanen og på sigt måske endnu flere.


Hvis togene ikke længere skal køre til centrum (er det ellers ikke det jernbanen gennem årene har pralet med var en fordel?) men i stedet til Lufthavnen, er der nogle som får mindst et unødvendigt skift ekstra. Det vil med dagens køreplan være de der skal videre med S-tog mod Høje Taastrup, Ballerup/Frederikssund, Farum og Klampenborg. Passagerer til Kystbanen skal skifte på den "charmerende" station Ørestad. Ny Ellebjerg vil for øvrigt heller ikke blive den perfekte omstigningsstation (trappe op og trappe ned, øde og forladt).

Det vil muligvis lykkes markedsføringsfolk, embedsmænd og politikere at overbevise enkelte om at det vil være en fordel, men de fleste vil nok tænke anderledes. Og måske endda vælge anden måde at komme frem til bestemmelsesstedet på.

Der kommer massevis af tog til hovedbanen. Hvorfor begynde at fantasere om andet.

Der kommer bare også tog, der ikke kører derind. I øvrigt er der ikke noget valg. Med den nye bane til Ringsted er der mere kapacitet ind til kbh end hovedbanen kan klare. Alternativet er at undlade at køre togene. Ny Ellebjerg og sikkert også andre stationer vil blive voldsomt ombygget længe inden. Der skal jo bl.a være niveaufri krydsning ovenover den nye bane


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak