Avatar

Identifikationsopgaven - således fremkom løsningen

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/3 2017, 05:38 (2617 dage siden) @ Lars

Godt gået, Morten.

Jeg har kendt til nedenstående billeder i Danmarks Jernbanemuseums arkiv i ca. 20 år, uden at jeg dog er blevet klogere på stedet. Museets ældre medarbejdere har også måttet give fortabt.


Og så klarede du/vi det på en weekend ;-)

Hvad fik dig på sporet af Helsingør?

Tak, tak, men løsningen fremkom nu først og fremmest takket være det fremragende pingpong her i tråden omkring billederne. Hvis man sidder helt alene med sådanne umiddelbart uløselige opgaver, er man begrænset af sit eget tankesæt og egen indgangsvinkel. Negativerne til billederne beror hos Danmarks Jernbanemuseums arkiv, men når jeg - med museets godkendelse - lagde dem op her, så var det for egen regning, fordi jeg syntes, at de var så interessante, at de burde identificeres fore vores alle sammens eftertid. Jeg vil gerne sige STOR tak til alle, der er fremkommet med teorier, og til dem, der skød dem ned igen (herunder ikke mindst min egen vildfarelse om, at det måske kunne være Nørre-Sundby (Brogade)).

Nabomotivserierne til motivserien med "det mystiske hus" er disse her (somme alle sammen er stedfæstede):

[image]
[image]
[image]
-
[image]
[image]
[image]

Nuvel, der burde måske have ringet en "Helsingør-klokke" hos mig ved synet af færgeterminalen og kongeventesalen, men det mystiske "persontrafiklignende" hus forekom mig at være så eksotisk og fremmed fra Helsingør, at jeg ikke tænkte på sammenhængen, før de andre teorier var skudt ned og jeg begyndte at afsøge Sjælland endnu en gang.


Det kan vist ikke være megen tvivl om, at det er der, vi er

Ganske mange af vore gæt og forslag passer på stedet, men alligevel er stedet ret anderledes end, det jeg umiddelbart så foran mig.


Ja, stedet er ret anderledes. Læg også mærke til, at kameraets objektivs brændvidde snyder en del, idet vejen med leddet på luftfotografiet ser bredere ud end i jordhøjde, ligesom husenes vinkler fremstår anderledes. I jordhøjde forekommer området at være mere "kompakt", hvilket også var medvirkende til, at jeg i første omgang ikke tænkte på sydenden af Helsingør station. Et stykke hen ad vejen mente jeg jo nok, at stedet kunne passe med Nørresundby, men her var det kameraets objektivs brændvidde, der snød mig.

Nå, jeg og sikkert også de andre er klar til næste billede :-P


Bare rolig. Der skal nok hen ad vejen dukke noget spændende op. Men lige nu trænger jeg til at hvile øjnene. :-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak