En vanskelig identifikationsopgave - det ER løsningen

af Hans T. Møller, 14/3 2017, 08:11 (2617 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Gåden blev løst - smukt arbejde Morten!

Huset er fra 1811 og har oprindeligt været brugt til at modtage syge mennesker, der kom til Helsingør, men i 1890-91 blev det overtaget af Bane- og Telegrafvæsnet. Så vidt, så godt!

Det var altså en officiel bygning, men ikke en portbygning, som jeg troede. Den lidt strenge afvisende facade mod syd-sydøst med den massive gavl og ”glughullerne” samt de dekorative vinduer kan i det mindste siges at have været en del af byens ”ansigt” udadtil.

Jeg vil fortsat mene, at bygmesteren var lidt af en klamphugger, elller at huset er blevet ombygget, eller begge dele, men frafalder påstanden om, at den i 1953 var brugt til beboelse.

To bonusspørgsmål:

Hvad blev huset brugt til, efter at jernbanen kom til Helsingør?

Hvad er grunden til hegnet og det formodede led i baggunden på billedet 1? Man har næppe sat stakit op omkring et lille trekantet grønt område. Var hegnet og leddet en del af afgrænsningen af Statsbanernes ejendom?

Bedste hilsner - nu kan jeg sove roligt om natten igen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak