Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ny Transportminister (Generelt)

af Ove Nygaard, 6/6 2019, 20:09 (1785 dage siden) @ Vollensir

Så er folketingsvalget overstået for denne gang, og vi skal heldigvis have en ny transportminister. Som umuligt kan blive ringere end den nuværende.....

Hej alle I "togtosser";-)

Reaktionen skulle jo komme. "Ro på nu". Selv en ny transportminister vil skulle holde sig inden for "det samlede økonomiske råderum", hvad det så vil være, og det er jo ikke helt sikkert, at "Togfonden" og en Kattegatforbindelse vil være det første emne, som står på dagsordenen i de givet komplicerede forhandlinger, der nu går i gang ledet af "den underlige kongesøger" , eller "den kongelige undersøger", som det retteligt hedder.:-D


Jeg har kikket lidt i spillereglerne for indlæg i forum, og der er vel ikke forbud imod "politiske budskaber", men vel underforstået nok en pæn tone ved omtale af enkeltpersoner. Ellers kommer moderatoren efter os.

PS: Jeg deltog "selvindbudt" i "indvielsen" af letbanens Grenå-"gren" den 12. maj og tiltuskede mig endda som "gammel HHJ-direktør" plads i indvielsestoget og fik hilst på nu fhv. transportordfører for DF, Kim Christiansen, hvor jeg dog ikke nævnte "omfartsvej". Som John Cleese siger i "Halløj på badehotellet":" Don't mention the war", hvis I husker denne TV-udsendelse, som har en vis humor. Det sidste får vi nok brug for i dagene, der kommer.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

gammel "togtosse":-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak