Interessante bemærkninger folk i dette forum kommer med.

Min egen opfattelse af jernbanedriften og trafikforholdene er som følger:

I 2040 er klimaforandringerne så åbenlyse at der er lavet intelligent roadpricing.
Måske så intelligent at man udover at skulle betale for kørsel på en given strækning og klokkeslet og betaler efter om der er 1,2 ell 4 personer i bilen.
Måske er befordringsgodtgørelsen koblet på sådan at man kun får betaing for de gange man rent faktisk kører.
Og det er ikke utænkeligt at bor man indenfor 6-8 km fra en jernbanestation så får man istedet mulighed for at tilkalde en selvkørende "taxa" til statipnen såftemt det kører tog i forhold til ens arbejdsplads.

EU har for at fremme konkurrencen påbudt at alle jernbanestrækninger skal "privatiseres".
Med andre ord alle skal kunne byde på en given strækning.

For at fremme denne proces er de ambitiøse projekter som f.eks. signalsystemet (som i Danmark blev forsinket og først rigtig taget i brug i 2035) med begrænset funktionalitet. Der kan kun køre 8-10 tog i timen mod de lovede min. 12.

Timemodellen fik ikke Vejlefjordbroen.
Istedet begyndte byer langs den østjyske kyst at tale om S- tog på den hidtige jernbane.
Det sammen mefat EU vil have flyttet de mere end 100 mio årlige lastbiler på kryds og tværs af Europa over på jernbanen, berød at man gerne ville undgå alle disse "rullende landeveje" med lastbiler.

Folketinget besluttede derfor at bygge en ny jysk længdebane fra Kolding til nord for Aarhus. Færdig i 2045.
Endvidere at lave en jernbanetunnel under Lille Bælt.
Fehmern-forbindelsen blev forsinket og først indviet 2035.
Både Norge og Sverige sender dog flere godstog over Danmark så der er planlagt en HH-forbindelse fra 2045.
Endvidere ny jernbane fra Helsingør over Hillerød til Roskilde og udvidelse af skinnenettet fra Roskilde til Ringsted.

DSB vandt ikke mange aftaler om persontog. De gik til udenlandske togselskaber.
S-togene er endnu ikke blevet førerløse. De første resultater var for langsomme og for dyrere.