Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen reservetog på Holstebro-Skjern fra K21 (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 9/11 2019, 07:33 (1639 dage siden) @ OnkelJørn

Ja hurra for udliciteringens verden, endnu engang forringelser i vente....

Forstår stadig ikke der er nogen der er så vilde med alt det privatisering og udliciteringer. ARRIVA hænger vist også lidt med røven i vandskorpen, manglende køreklart materiel og lokomotivfører især i weekenderne....


Syntes du DSB gør det bedre ?

DSB 'udfordringer' er vel også en konsekvens af privatiseringer og udliciteringer, hvor omkostningsniveauet til en togkilometer hvert år skal blive lavere og lavere.

Et sted som DSB også har sparet, er netop på reservemateriel og tilhørende personale. Før i tiden, faktisk ikke så mange år tilbage, havde DSB strategiske steder placeret reservemateriel der kunne indsættes hvis et tog fik problemer. Stort set alt dette reservemateriel er sparet væk, og hvis er tog for problemer, så aflyses hele løbet og passagerne står tilbage som taberne og med en forsinkelse på en time - DSB svar er som altid 'Rejsegarantien'.

Rejsegarantien blev set som et stort fremskridt da den indførtes, men har desværre vist sig at være et tveægget svær, da den i alt for stor udstrækningen benyttes som alibi for ikke at foretage sig noget fra operatørens side - for der er jo en rejsegaranti. Rejsegarantien koster i princippet ikke DSB en krone, andet end en frirejse på et andet tidspunkt, i et tog der alligevel køre.

Hvis et tog aflyses, og det næste går indenfor en time, så er DSB hverken til at hugge eller stikke i, hvis der er passagerer med, der har en uopsættelig aftale, her ville en taxi være løsningen for de pågældende, og passagerne fik en god oplevelse.

For snart temmelig mange år siden, havde togpersonalet (som for øvrigt også er sparet væk mange steder) en hæfte med servicechecks som kunne anvendes til f.eks. en taxi, og det var personalet der på stedet vurderede situationen. I dag har DSB så lidt tillid til sit personale, at personalet ikke længere må foretage en vurdering på stedet, men alt skal over kundeservice, som er bedre til at vurderer, end personalet der står i situationen.

Kollektiv trafik ses ikke længere som en nødvendighed for at få samfundet til at 'hænge sammen', men udelukkende som en udgift der skal minimeres og optimeres ud i de uendelige - og der er desværre ingen forskel om regeringen er rød eller blå.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak