Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SE 24, skiltereduktion (m.b.) (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 1/7 2020, 08:23 (1395 dage siden) @ Jens Hansen

Andet sted i dette forum har vi kunne læse, at DSBs projekt "Fremtidens S-tog" anbefalede ikke at satse på screendoors fremadrettet. Så DSB er jo i fuld gang med at forberede indkøb af nye S-tog.

Alt imens nutidens DSB mest ligner en virksomhed under afvikling, hvor bl.a. nødvendigt vedligehold udsættes eller helt opgives, så er ledelsens fokus på 'fremtiden' - det være sig 'fremtidens togsæt' og 'fremtidens s-tog'. En fremtid, hvor man håber, at alle nutidens problemer er forsvundet og hvor man kan leve i sin egen veldefinerede fremtidsverden, hvor nutidens trælse problemer er afløst af fremgang og håb - men vi drømmer vel alle om en bedre fremtid, nok specielt DSB.

Indtil 'fremtiden' indtræffer, så var det måske godt at fokuserer på nutidens problemer, hvor et elendigt salgssystem, nedslidte tog og manglende sans for hvad kunderne efterspørger er virkeligt problemstillinger, som burde have ledelsens fokus. Det er selvfølgelig anderledes bekvemt og mindre udfordrende, at gå og lege fremtidsforsker ude i Telegade og tænke sig til en anden og bedre virkelighed...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak