Modigt af dig at tage det op her! Grafitti er virkelig noget der kan bringe følelserne i kog herinde. Vi skal nok huske på at togfolk ligesom grafittifolk er en meget blandet flok. Herinde er alle nok enige om at at male på veteranmateriel er et læne sig op ad en meget stor røvfuld i og med at det opfattes som nedgørelse af alle de frivillige timer, folk har lagt i et køretøj, de nærer mindst ligeså varme følelser for som deres egen familie. Alligevel sker det at museumstog bliver overmalet og så er det svært for os at se nuanceret på grafitti og dens udøvere.
Grafittimalere er jo også forskellige, nogle går mere op i det kunstneriske med motiver osv mens andre er blevet afhængige af suset ved at gennemføre en raid. At almindelige tog i daglig drift bliver malet hører efterhånden til dagens uorden. Det giver mange af os sure opstød fordi det er ensbetydende med besvær og udgift til at fjerne det uanset hvor flot et motiv eller budskab det indeholder. Da det også er en sport for nogle, hvor det gælder om at overgå hinanden, gør vel også at selv en bøn om at i det mindste skåne vinduerne, så de gamle damer ikke føler sig mere fremmedgjorte end de allerede gør vil have meget svært ved at blive hørt.
Som dit kaldenavn antyder, men som måske er lidt en overraskelse for mange togfolk, ved jeg at mange grafittimalere omfatter tog med ligeså varme følelser som vi. Et tydeligt eksempel var afskedsturen med 2.g s-toget i 2007, hvor grafittimalere flere gange satte næsten alt ind på at "få lov til" at skrive en afskedshilsen.

Nold