Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kulminen i Qullissat (Bonus billeder) (Generelt)

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 10/6 2012, 02:44 (4338 dage siden) @ K.B.Andreasen

Mens der tilsyneladende har været fodbold i fjernsynet, har jeg dyrket andre sunde hobbyer og minsandten om jeg ikke fandt hvad jeg åbenbart havde overset tidligere :-P

Geoviden nr. 1, 2005, har på side 3 et billede af "havneområdet" mens det tilsyneladende stadig var i drift. Man kan umiddelbart godt danne sig et godt indtryk hvordan det har taget sig når man sammenligner med billeder fra "idag".
I øvrigt omhandler hele dette udmærkede nummer af Geoviden, råstoffer og disses udvinding i Grønland.

Skulle man have lyst til at læse mere i samme genre, så har GEUS udgivet en anden spændende puplikation om tsunamien og de lidt specielle geologiske forhold omkring Disko og Vaigat.

Nu da jeg er i gang og da byen unægtelig hører sammen med hele historien omkring minedriften på stedet, vil jeg da så lige give jer nogle billeder fra selve byen :-)

Byen er delt op i to af et elvleje der er ganske stort når sneen smelter. Den største/tættest bebyggede del ligger på højre side af elven set fra vandet. På nogle af billederne kan man tydeligt se hvordan de forreste 2-300 meter mange steder er blevet helt ryddet. Man kan evt. sammenligne med samtidige billeder fra ovennævnte puplikation.

[image]
En del af højre side af byen, der ligger tættest på vandet

[image]
Venstre side af byen der knap så bebygget, det meste af byen der lå her blev skyllet væk. Man kan stadig se lygtepælene viser hvor vejene har været

[image]
Alt er blevet ryddet på de første 2-300 meter, stranden flyder med tømmer lige som ved selve kulminen. Flere steder står der kun fundamentet tilbage af de store værksteds- og administrationsbygninger. Hegnpælene taler deres eget sprog om de kræfter der har været på spil

[image]
Det er en meget speciel og næsten ubeskrivelig følelse at gå et sted der engang husede på mod 2000 indbyggere og nu er vi kun en lille gruppe på ca. 8 mennesker på samme sted.

[image]
Broen over elven havde ikke længere rigtig forbindelse med begge sider. Men folk med tilknytning til stedet, kommer stadig hver sommer og har bl.a. sørget for at man stadig kan komme tørskoet over

[image]

[image]
I en af de tidligere værkstedbygninger var der mange spændende ting

[image]

[image]

[image]
Apropos industribaner, så kunne det se ud som om at Hasle Klinker´s produkter er nået helt herop

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]
"Kartoffelrækkerne"..?? Der stod en masse ens af disse huse i fine rækker bagerst i byen et stykke oppe af fjeldet

[image]
På wikipedia er der et billede der fejlagtigt omtaler dette som en gammel gruve, det er faktisk en primitiv form for vandtårn, da hele bygningen indeholder en stor vandtank. Denne bygning er den der ligger højst placeret i byen.

[image]
Vue ud over den højre del af byen fra "vandtårnet"

[image]
Byens skole. Der stod stadigvæk en hest i gymnastiksalen

[image]
Kirkegården ligger på en bakke midt i mellem de to bydele, og folk med tilknytning til stedet bliver stadig begravet her. Grønlænderne bruger plasticblomster til at lægge på gravstederne, så det ser tit ud som der ligger friske blomster alle steder når man går forbi en kirkegård.

[image]
Byens kirke blev taget ned og rejst igen i Ilulissat. Der er istedet bygget en varde på steder af resterne fra fundamentet

[image]
Vi slutter af på stranden hvor vi startede, blandt tømmer der ligger hulter til bulter over det hele

Mvh.

Klaus

--
[image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak