Da Arriva vandt udbuddet i Vestjylland havde de ingen togsæt, ingen lokomotivførere og ingen særlig kendskab til dansk jernbanedrift. Det hele skulle "løbes igang" af politikerne, for nu skulle man have rettidig toggang. I parentes bemærket havde DSB faktisk i de forrige mere end 100 år ikke bestilt andet end at køre rettidigt derude, og så afgav DSB tilmed det billigste tilbud. Måske det har noget at gøre med, at et flertal af befolkningen i 1972 stemte ja til at al offentlig virksomhed enten udliciteres eller privatiseres.

Udbud kan nu godt være godt. Arriva-udbuddet var noget klut som embedsværket klippe-klistrede sammen inde på Slotsholmen. Man kan næsten gå så vidt at sige at det var på Slotsholmen, at de ikke havde begreb om jernbanedrift.

For Vestjylland er der en god faktor ved udliciteringen - DSB kan ikke pege på nedlæggelse i Vestjylland for at redde sin egen økonomi, jf 1976.

Det er også påfaldende at strækninger, der kommer i udbud, pludselig kommer i fx DSB's fokus og gør en indsats for at få det til at virke/vise forbedringer.

Helt off-topic: vi har aldrig haft mere offentlig virksomhed end vi har nu trods udlicitering og privatiseringer. Faktisk har vores små elskede privatbaneaktiesekskaber jo været en god overskuelig form, hvorunder offentlig jernbanedrift kunne drives - men den var nok lidt for overskuelig for politikerne, for de er jo væk i deres oprindelige form. Når noget er overskueligt, kan man også se hvad det koster og det kan være farligt i sparerunder, eller hvis 'nogle' blot har set sig ond på det og det kunne mange med privatbanerne, specielt i 1960'erne.