Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sjællandske Midtbane

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 9/2 2011, 15:09 (4826 dage siden) @ T. Rithmester

Når man følger omfartsvejen (Hovedvej 6) syd om Slangerup mod Fredriksund, vil man mellem rundkørslen og T-krydset, hvor 6´eren fortsætter mod nord, inde på venstre hånd kunne se rester af den aldrig brugte trace. Den er mest tydelig fra syd for Stensbjerggård og langs med Påstrupvej op til hovedvejen. For lægmand vil den ligne et alm. levende hegn, men entusiasten vil ved det samme kunne genkende den gamle trace.
I øvrigt er den gamle Midtbane utrolig spændende at følge gennem terrænet på hele dens tidligere strækning, da den det meste af vejen er blevet anlagt i meget kuperet terræn, hvorfor det er muligt utrolig mange steder stadig at se tidligere dæmnings/udgravnings arbejder. En del gamle broer/viadukter er også stadig bevaret.
Derudover har Sporvejsmuseet ved Skjoldnæsholm anlagt deres spor på den gamle trace.

På Toptop.dk har Kurt Kristensen lavet en folder netop omkring Midtbanen: http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=MID&ND=Midtbanen/XML&NF=A07jan2002


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak