broen på HBS

af Flemming, 11/4 2014, 12:48 (3674 dage siden) @ Jaer

Hej

Jeg var lige forbi udgravningsstedet i går, og entreprenøren er nu nået så langt, at den østligste lodrette gittermast er kommet til syne. Undervejs har man gjort et mærkværdigt fund, idet der er placeret en lodret søjle af betonrør umiddelbart op ad den bærende gittermast til broen. Da betonbrønden ikke kan have tjent noget drænformål, er Horsens Kommune af den overbevisning, at der er tale om et sprængrør, så man hurtigt kunne anbringe en sprængladning i betonbrønden og således sprænge broen i tilfælde af krig.

Den øverste del af den stensætning, som broen hviler på mod øst, har vist sig lettere skadet, hvorfor kommunen har arbejdet på at finde finansiering til at få dette lavet, så broen kommer til at fremstå præsentabel igen. Skaden er af kosmetisk karakter og består i, at der simpelthen mangler nogle af de store rektangulære granitsten.

Ved overgangen fra stensætningen til broens stålkonstruktion er to af de stålbjælker (trekantede traverser), som fastholdt broens rækværk, blevet bøjet. Skaden har sin egen historie, da den opstod, da TDC for nogle år siden pløjede lyslederkabel ned i traceen med en grubeplov. Ingen havde tænkt på, at der nede i dæmningen befandt sig en stålbro, før man kolliderede med de omtalte stålbjælker, som forårsagede bøjningen. De kan dog rettes ud igen.

Udover at Horsens Kommune har etableret en udsigtsplatform tæt på broen, tilbyder kommunen også guidede ture til arbejdsstedet. Når broen står færdigrenoveret, må den ikke anvendes af ryttere. I stedet laves et vadested under broen, hvor heste må passere i Gudenåens vand.

I øvrigt dukkede en gammel håndlavet ølflaske op i grusmasserne. Den har formentlig sidst set dagens lys i 1929 i forbindelse med arbejdet med at dække broen med grus.

Jeg vedlægger lidt opdaterede billeder fra torsdag den 10. april.

Venlig hilsen

Flemming Høj Petersen
[image][image][image]images/uploaded/201404111034015347c519d808d.jpg[/img][image][image][image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sukkerfabrikken Nykøbing
Sukkerfabrikken Nykøbing

I 1884 opførte en række landmænd på Falster andelsvirksomheden Sukkerfabrikken Nykøbing. I jernbanekredse er fabrikken mest kendt for de to små Krauss-maskiner, der varetog trafikken på fabrikken i over 50 år og nu befinder sig på Museumsbanen.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak