Overbygningstyper på Lille Nord i 1960

af Steffen Dresler, 18/8 2019, 21:29 (1713 dage siden) @ PBrogaard

Godaften til alle

Jeg har haft en forespørgsel ude vedr. emnet og har via mit ”oraklet fra Næstved” fået nogle informationer som MULIGVIS yderligere – som supplement til de allerede fremkommende informationer – kan hjælpe med at indsnævre den fine søgningen på RA som nævnt af Thomas.

Efter personalefortegnelsen 1960 ses bl. a.:

A: 2. banesektion i Hellerup (oprettet 1.10.1953) omfatter bl.a. strækningen Hellerup-Hillerød-Snekkersten.

B: 4. overbanemesterstrækning er placeret i Hillerød.

(Overbanemesterstrækninger, banesektioner m.v. har naturligvis haft arkiver med oplysninger om deres strækningers sporforhold. Formentlig noget specifik m.h.t. skinner, sveller og ballast (nedlægningsår og evt. hvorfra kommet). Det gælder i første række stræknings- og hovedspor, men mon ikke der har været rimelig gode oplysninger om sidespor (læssespor) på stationerne. I princippet er disse arkivsager bevaret – i det mindste så længe forholdene ikke ændrede sig).

C: 4. overbanemesterstrækning omfatter bl. a. kolonne 10 (i Gentofte, strækningen Hellerup-Holte), kolonnerne 11 (i Holte), 12 (i Birkerød), 13 (i Allerød), 14 (i Hillerrød), 15 (i Fredensborg) og 16 (i Kvistgård) – alle dækkende den resterende del af Nordbanen.

D: 3. overbanemesterstrækning er placeret i Helsingør og omfatter bl.a. kolonne 17 (i Helsingør) og 75 (i Snekkersten, med en del af strækningen til Kvistgård).

Lidt uden for emnet kan nævnes, at efter oplysninger fra målevognskørslen i 1949-51 henligger strækningen Holte-Hillerød med overbygning type IVA, VB, VBt og VC med en alder på 14-21 år. Denne stræknings tilstand er generelt god. Strækningen Hillerød-Snekkersten henligger med overbygning IVA, B og VB med en alder på 17-45 år. Denne stræknings tilstand er nogenlunde.

Sidst skal jeg gøre opmærksomt på de indscannede emner i ”Jernbanekilder”, herunder om skinner:

http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-spor/index.htm

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak