Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."

I bogen Benny Mølgaard Nielsen under medvirken af Niels Erik Jensen: "Signaler og sikkerhedssystemer", banebøger, 2015, findes på side 62, et James Steffensen-foto fra oktober 1956 og hvor man i baggrunden kan se det, der formentlig er den nævnte trærende. Hvis trærenden vitterlig er den, vi ser på nævnte foto, har den ikke løbet ret langt langs jernbanesporet, idet det ser ud til, at den krydser jernbanesporet ca. ud for fabriksanlægget.

Selv om de fleste læsere formentlig er stået af for længst, skal eventuelle ditto tilbageblevne ikke snydes for dette foto, der viser "lerrenden", og som i øvrigt bekræfter mig i, at lerrenden blev ført under hovedvejen (Thistedvej) - hvordan lervandet så blev "pumpet videre", aner jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0001/618/143/AAL_BL10-A3_001_027/full/ful...

"Mysteriet" om, hvorledes "lervandet" har passeret under hovedvejen, er formentlig løst. Som det fremgår af ovenstående billede, ser det ud til at lervandet ved hjælp af tyngdekraften løber under hovedvejen. Det er så formentlig på sydsiden af hovedvejen blevet "pumpet op" i en ny højde og har kunnet fortsætte hen mod fabrikken.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Fra Marius Holt, Dansk Andels Cementfabrik 1911-1931, København 1932, side 54