Hitlers Danmarks billeder. DR

af Jens Bruun-Petersen, 16/11 2020, 22:35 (1257 dage siden) @ Georg Schmidt

Den forreste vogn har syv kupéer og et toilet i hver ende. Det er enten ARM 151-154 med tre kupéer 1. kl. og fire kupéer fællesklasse, eller ASM 195-198 med to kupéer 1. kl. og fem kupéer fællesklasse, alle ombygget nemmest muligt fra I & II kl. AM-vogne med syv kupéer, oprindelig bygget til løb i Berlin/Hamburg-forbindelserne over Østersøen. Vognen ses fra sidegangssiden. Havde det været kupésiden, ville placeringen af skorstenen fra det indbyggede varmtvandsvarmeanlæg fortælle, om det var den ene eller den anden vogntype.

Togplan 6 fra oktober 1943 fortæller, at alle ARM og de fleste ASM var i fast løb. Jeg ved ikke, om det også var gældende i sommerkøreplanen, eller om de var "Reserve for Togforstærkning". Billedet tyder på det sidste.

Der er tilsyneladende nogen, der kigger ud af vinduet i sidegangen ved passage af broen. På Storstrømsbroen ville noget sådant medføre omgående repressalier fra besættelsesmagtens side. Se "Jernbanen ved Vordingborg og Storstrømmen", side 100-103. (bane bøger, 2015).

Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Sukkerfabrikken Nykøbing
Sukkerfabrikken Nykøbing

I 1884 opførte en række landmænd på Falster andelsvirksomheden Sukkerfabrikken Nykøbing. I jernbanekredse er fabrikken mest kendt for de to små Krauss-maskiner, der varetog trafikken på fabrikken i over 50 år og nu befinder sig på Museumsbanen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak