Sporvogne i udlandet - Nu med S18 i Zürich

af XAL Olesen, 9/3 2021, 17:53 (1148 dage siden) @ Niels Munch

Yep, og når vi er i Zürich, er et nærliggende eksempel den metersporede Forchbahn, som i Zürich starter på 3 km sporvejsspor fælles med VBZ, indtil den fortsætter 13 km på egen tracé, og som har fået tildelt rutenr. "S18" i Zürichs S-Bahn system.

Hej Niels,
Hej Eskild,

Tak for Jeres indlæg om bl.a. S18. Det fik sammen med en artikel om Forchbahn mig til at gøre noget ved sagen. Jeg har godt set på mit jernbanekort og VBZ/ZVVs rutekort at der kørte en linje S18 fra Stadelhofen.

Mens trods flere kørsler gennem/forbi Stadelhofen med både S-bahn og Tram linje 2 & 4, var det ikke lykkedes at se S18. Men den søndag 24. januar 2021 skulle det være. Det var 9 dage efter at Zürich/Schweiz var blevet begravet i sne som næsten aldrig før.

Naiv som jeg var troede jeg at S18 kørte som en Tram. Det gjorde S18 ikke ☹ Så jeg fik lige 25 minutter i kulden, solen og sneen. Og på dette 3. besøg siden Covid-19 brød ud, forstod jeg endnu en gang hvorfor Schweiz ligger højt på listen med Covid-119 problemer. Alle havde dog maske på i S18. Og ski, vandrestave, kælke og snesko. Jeg havde forventet noget der lignede en Tram. Men der kom et sammensat togsæt (tre enheder) til Stadelhofens tramsløjfe, bestående af 3 enheder. Alle med døre på begge sider og med høj indstigning. Det undrede mig med dørene. Men årsagen blev opklaret senere.

Under alle omstændigheder var det en smuk og effektiv oplevelse. Op til Forch gik det kun opad. Ingen serpentiner sving som ellers ses på de øvrige Tram-linjer i Zürich. Forch var bogstavelig talt turens højdepunkt. Dels fordi turen til endestationen i Esslingen gik nedad og kun nedad, dels fordi udsigten mod syd (?) over de sneklædte skibakker var, som det nu er i Schweiz, flot. Og på den modsatte side lå moderne værksteder og administration.

Fra Forch var resten af turen nedad til Esslingen enkeltsporet men med overhalingsspor på de fleste/alle stationer. I Esslingen forstod jeg hvorfor der var døre i begge sider af toget. Esslingen er en sækstation med 3 spor modsat Stadelhofen med sporsløjfe.

Der var ca. 20 minutters vende- og ventetid i Esslingen. Så jeg fik kigget på togets sammensætning og konstruktion. Hvert togsæt består at to vogne. En styrevogn og en bivogn med strømaftager (med/uden motor?) med gennemgang til styrevognen, men ikke til næste togsæt.

”Mit togsæt” bestod af to togsæt koblet med ryggen til hinanden (så er der styrevogn i begge ender) samt yderligere et tilkoblet sæt med styrevognen modsat den anden ende. Via koblingssystemet (Scharfenberg) kunne man stort set koble et ubegrænset antal togsæt sammen.

Retur på hotellet måtte jeg opgradere min viden om Forchbahn. Det mest overraskende var at turen fra Esslingen startede som hestevogn, så blev det en busrute. Med så stor en succes at man var nødt til at åbne en jernbanelinje i november 1912. Det er sikkert sket andre steder? Men overraskende for mig. Men efter 2. Verdenskrig er det busserne der har overtaget togkørslen.

Lidt billeder:

Fra vendesløjfen i Stadelhofen_

[image]

Inde i S18:
[image]

Et togsæt i Esslingen:

[image]

En kobling mellem to togsæt:

[image]
Og lidt fra nettet:

Et portræt: https://www.forchbahn.ch/ueber-uns/portrait

https://www.bahnonline.ch/7812/die-forchbahn-plant-die-zukunft/


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailSvenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak