Modeltog i forhallerne på stationerne

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/5 2021, 18:36 (1073 dage siden) @ PeterA

På Østerport husker jeg i samme tidsperiode tilsvarende modellerne af Odin og O-maskinen. På Kbh H og andre stationer i bybaneområdet stod tidvis andre modeller, også af færger og personvogne. På Hellerup bl.a., men kan ikke huske hvilken maskine.

I dag ville det være fuldstændig utænkeligt at have sådanne modeller stående i fred for hærværk og tyveri.

Det var også et problem 'dengang', men i dag ville ingen med sin sunde fornuft i behold, udstille sådanne værdifulde genstande på en station.

Jeg husker tre forskellige modeller på Vejen Station, først MY1101, dernæst færgen M/F Dronning Ingrid (senere Sjælland) og til sidste MZ1401, som også blev den sidste model der var udstillet.

Modellen af MZ1401 blev en fredag eftermiddag forsøgt stjålet af to fulderikker der åbenbart mente, at den kunne omsættes til våde varer på det lokale værtshus. De to gerningsmænd kom dog ikke særlig langt med deres forehavende og måtte efterlader MZ1401 ude i noget buskads tæt på stationen. Heldigvis var de lokale borgere vågne og fik bragt modellen i sikkerhed igen, den var god temmelig beskadiget så turen gik på værksted inden der kom til Jernbanemuseet hvor den står idag.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak