Darßbahn i Mecklenburg-Vorpommern (+6 fotos ekstra)

af Niels Munch, 4/7 2021, 10:41 (1029 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 4/7 2021, 11:04

Som nævnt planlægges p.t. for en retablering af strækningen fra Barth til Zingst og Prerow på halvøen Darß, hvor turismen efterhånden har et omfang sammenligneligt med Usedom, og midlerne hertil skulle være sikret.

I øvrigt ligger der endnu gamle skinner (i tresserne lagt af Volksarmée) mellem Bf Barth og Bf Bresewitz på sydsiden af Meiningenstrom.

Den planlagte retablering betyder bl.a., at jernbane-drejebroen samt den interimistiske vejbro over Meiningenstrom vil blive erstattet med en kombineret vej- og jernbanebro. Et par billeder mere fra broernes nordside:

[image]Den midlertidige vejbro set fra Zingst-siden, 01.07.2021 (nm).

[image]Meiningenbrücke. Et kig under det åbne drejefag til de faste fag, først den såkaldte "Strombrücke", bagved "Vorflutbrücken", 01.07.2021 (nm).

Her vil det være passende med et foto, der uomtvisteligt retfærdiggør indlæggets placering i det historiske forum :-P :

[image]Im Zuge der eingleisigen Nebenbahn von Velgast über Barth nach Prerow in Mecklenburg-Vorpommern verbindet die Meiningenbrücke die Halbinsel Zingst mit dem Festland bei Bresewitz. Die stählerne Fachwerkträgerbrücke besteht aus einer Strombrücke mit einer Länge von 61,60 Metern, aus 14 einzelnen rund 26 Meter langen Vorflutbrücken und einer Drehbrücke mit einer Länge von 43,70 Metern. Die Brücke hat eine Gesamtlänge von rund 470 Metern. Hier überquert 78 519 (Bw Stralsund) vor P 292 die Brücke 25.06.1932. Foto: DLA Darmstadt (Bellingrodt) - Bildarchiv Eisenbahnstiftung.

Da vi nu var på de kanter, fortsatte vi videre over halvøen:

[image]Den velbevarede stationsbygning i Zingst er turistkontor og restaurant, set fra gadeside, 01.07.2021 (nm).

I Prerow var denne Kö II udstillet som blikfang:

[image]Kö II 100 573-5 (Krupp 1934) ved Hotel "Alter Bahnhof", Ostseebad Prerow, 01.07.2021 (nm).

Hotellet er indrettet i den velbevarede Bahnhof Prerow (og et armsignal på "kør" betyder "Zimmer frei"):

[image]Hotel "Alter Bahnhof" i stationsbygningen Ostseebad Prerow, perron-/haveside 01.07.2021 (nm).

Så er der vist ikke mere fra Darßbahn i år. Måske der kommer en reportage fra genåbningen i 2028 :-| ?


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak