Spændende klip med MY 1144 ved leveringen i 1958, film

af Niels, Aarhus, 17/9 2021, 09:50 (952 dage siden) @ Togsøn


Dengang kunne man købe kram, som bare kan sættes i drift og køre til modtageren.

Dengang stolede man på Mennesket, Lokomotivføreren, han var ikke en køre karl, slave af teknikken som i dag.

Tja.... "Nostalgi er jo ikke hvad det har været" - som en klog mand eller kvinde engang sagde.
Så vidt jeg ved, så blev den første MY udsat for en hel del prøvekørsler og belastningsprøver og sammenligninger med E-maskinerne før den blev sat i daglig drift, og de efterfølgende leverancer kunne så sættes i drift efter en kort kontrol af, at de fungerede.
Det modsvarer vel i store træk nogenlunde, hvad der sker med EB-lokomotiverne i vore dage.
Man stolede ganske rigtigt på lokomotivføreren den gang - man havde nemlig ikke andre muligheder! - der fandtes ikke teknik/elektronik, der automatisk greb ind, hvis der skete noget uhensigtsmæssigt eller ligefrem farligt.
Det var også den gang, hvor forbikørsel af stopsignaler skete, misforståelse af kommunikation med kommandopost og hvor lokomotivførere kørte gennem sporskifter med alt for høj hastighed osv. og desværre nogle gange med katastrofale følger, hvor mennesker blev dræbt eller alvorligt såret.
Det er ikke så mærkeligt, at de sikkerhedsansvarlige ledte/leder med lys og lygte efter mere og mere sikre systemer til at undgå ulykker.
Efter at ATC blev indført på de danske hovedstrækninger er der sket et dramatisk fald i antallet af jernbaneulykker på disse strækninger, der kan henføres til menneskelige fejl, såsom forbikørsler og for høj hastighed, netop fordi man har forsøgt at eliminere den menneskelige faktor, og gjort lokomotivføreren afhængig af teknikken - et arbejde, der fortsætter med indførelsen af det nye signalsystem - og det er jeg personligt glad for, da jeg ofte kører tog og i mange år efter lytogsulykken ved Odense, som skete på min 13-års fødselsdag, altid satte mig midt i toget, hvis det var muligt, for at undgå at blive skadet, hvis toget stødte sammen med et andet. Denne - ikke helt irrationelle - angst forsvandt som dug for solen, da ATC indførtes
Jeg håber ikke, at nogen opfatter dette indlæg som en kritik at lokomotivføreres indsats for eller evne til at holde et meget højt sikkerhedsniveau - såvel i dag som tidligere, men blot opfatter mine kommentarer som et forsøg på at sætte tingene lidt i perspektiv.

Venligste hilsner

Niels H


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Jernbanebøger

Danmark set fra en togkupe

Danmark set fra en togkupe. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak