Som NM bemærker: der røg et indgangsparti for at kunne få enmandsbetjening. Desuden havde de ikke forsænket strømaftager til en forventede tunnelbane. Og, ja, så skete der store ændringer, herunder kampen om hovedstadens kollektive trafik i 1970'erne. En parallel er de to påbegyndt ombyggede BDg'ere som også endte på et sidespor inden endelig ophugning (der skulle skæres ned på rejsegodsrummene i persontogene). En anden parallel er CL-vognene som aldrig fik nye bogier eller andre ændringer, udover de BHS og BHL-vogne som Ole Søndergård stod for (som i mangt og meget mindede om ombygningerne af sidegangsstålvognene).
Ombygningerne var også større og mindre, som beskrevet i en bog om personvogne. Straks efter leveringen af de sidste CC og CL, samt S-tog påbegyndte DSB på egne værksteder moderniseringer af personvognene, først med nyt inventar, senere nye indre skillevægge og sidst men ikke mindst påbygning af nye endeperroner med gummivulst, for at sammenkoblingen kunne effektiviseres i driften.
Det er ikke usandsynligt at der i Scandias tegningsarkiv ligger visse tegninger til moderniseringen af MM/FS-togsættet.
Men kan undres sig over at man i forbindelse med ombygningsforsøget ikke blot skar det gamle førerrum af og monterede et nyt. Hvis dette var gjort havde de renoverede tog jo lignet noget moderne og det kan politikere forstå.