Et noget atypisk motiv? Lidt flere oplysninger.

af Bent Hansen, 29/5 2022, 21:15 (699 dage siden) @ Niels Munch

Hej,
De, D&E, havde også en Freudenstein.

Der er lige plads til lidt om den.

Freudenstein 99/1902. 600 mm. 14,7 m². 12 atm.
1910 - 14 Mergelkørsel for Ribe Sydherreds Mergelselskab fra Klåbygård Mergelleje for
Dierking & Eggers, Hannover.
1914 - 16 Mergelkørsel for Damsmark og Omegns Mergelselskab fra Damsmark og
Thorup Mergellejer for Dierking & Eggers, Hannover.
1917 - 18 Mergelkørsel fra V. Nebel Mergelleje for Rudholm Mergelselskab for Mathias
Andersen & Co., Esbjerg
1918 Tilbage til Tyskland.
Bemærkninger
Lokomotivets virksomhed indtil det kom til Danmark i 1913 er ukendt. Formentlig har det tilhørt Dierking & Eggers. Der har været rygter om, at det kørte for MV Ladelund I 1906 - 10, men disse rygter holder næppe. Dierking & Eggers merglede for Ribe Sydherreds Mergelselskab 1910 - 14. Det er muligt, at lokomotivet har kørt her og er trykprøvet første gang i Danmark i 1913. Hvor vides ikke, da HJ angiver stedet som Damsmark, men beliggende ved Klåbygård. Kørslen for Damsmark begyndte først 1914. Damsmark Mergelleje var tømt 1915, og Thorup Fattiggårds Mergelleje tog over. Formentlig i 1918 sendtes lokomotivet tilbage til Tyskland.

Mathias Andersen var på en måde også D&E. Firmaet hed faktisk i starten Mathias Andersen & Co.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Teglværker i Danmark
Teglværker i Danmark

Her er en oversigt over danske teglværker. Listen indeholder de teglværker, der (så vidt vides) havde jernbanespor enten i form af eget spornet eller sidespor til en anden jernbane. Med tiden vil listen også indeholde de lokomotiver, der tilhørte de enkelte teglværker.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak