Kære alle

I forbindelse med egen kontrol/korrektur i.f.m. noget skriveri vedr. bl.a. DSB lanterneføring og anvendelse af kendingssignaler (de farvede gennemsigtige glasskiver eller metal plader) på lokomotivmateriellet, er jeg rendt ind i et par spørgsmål jeg ikke helt kan finde svar på. Det er ikke ”kampafgørernde”, men alligevel tæt på!

Før den anden verdenskrig, gennem denne og til lige efter, var placeringen af lokomotivernes lanterner ”lodret”. Det vil sige, at lokomotivets normale kendingssignal var placeret centreret ovenpå bufferplanken, se udsnit herunder fra SIR 1903, optryk 1919 og ”Særtogslanternen” centreret på enten røgkammerdøren eller ovenpå røgkammeret. (I 1903 udgaven var der så yderligere nogle måder at signalere kendingssignaler på ved vandrette anvendelser af enten skiver (dag) eller lanterner (nat)).

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/almindeligt-signalreglement_190...

Efter krigen ca. omkring 1946/47 blev anbringelsen af den normale lanterne (kendingssignal) flyttet fra midten af bufferplanken og ud til højre side i kørselsretningen (Lkf. siden), bl.a. fordi det var ulige nemmere at komme til røgkammeret og rense dette, uden at skulle flytte lanternen/aftage denne, især hvis elektrisk belyst. Se kopi herunder:

https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-signalreglementer/DSB-Signalreglement-af-1944-ori...

Det der så forvirrer, er de viste siders numre, nemlig siderne 120-I og 122-I og illustrationerne da, HVIS udgivet i 1944, viser rettelser til anbringelsen af lanternerne der først trådt ikraft 2 til 3 år senere.

Så spørgsmålet er om siden er den originale og at der må være en bemærkning om at den første træder ikraft senere, ELLER noget helt andet?

Er der nogen af læserne der mere nøjagtigt – helst med nagelfast henvisning – kan forklare, HVORNÅR trådte ændringen med anbringelse af kendingssignalets placering fra anbragt midt på bufferplanken, til at være placeret ude i højre side (kørselsretningen). Ser man på billeder må det være sket sent 1946 eller senest 1947.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler