København - Slangerup Banen - KSB. Historien og det rullende materiel

Om KSB KSB damplokomotiver KSB motorlokomotiver KSB person-, post- og rejsegodsvogne KSB godsvogne 
 
København - Slangerup Banen (Slangerupbanen)

Ved lov af 13. april 1894 gavs eneret på anlæg og drift af en jernbane fra Nørrebro over Utterslev, nord om Gladsakse over Bagsværd til Lille Værløse. Eneretsbevilling udstedtes 9. december 1903 til aktieselskabet Slangerupbanen og i maj 1904 påbegyndtes arbejdet. Anlægskapitalen på små 3 millioner kroner blev tilvejebragt dels ved aktietegning, dels ved lån fordelt med 60% hos kommunerne og 40% hos private aktionærer. Hele anlægsarbejdet blev udført under ledelse af ingeniørfirmaet Winkel, Werner og Madsen og var ikke helt enkelt; ved Bispebjerg måtte der lægges en dæmning hen over Lersøen og ikke langt herfra blev Emdrup Banke skåret igennem med en lang gennemskæring. Endvidere voldte overgangen over Mølleåen syd for Farum en del kvaler.

København-Slangerup Banen (KSB) blev indviet den 19. april 1906 under festlige former og den følgende dag åbnede den 34,2 kilometer lange bane for ordinær drift. Ved banens åbning løb der over hele strækningen fire tog på hverdage og fem tog på søn- og helligdage samt to Farumtog på hverdage og fire på søn- og helligdage af hensyn til de mange lystrejsende københavnere.

Slangerupbanen kom af uransagelige grunde til at udgå fra Nørrebro, nærmere bestemt fra en egen station beliggende nord for (den gamle) DSB Nørrebro station. Den smukke stationsbygning for enden af sporene blev tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck og har, som det eneste af Slangerupbanen på Nørrebro, overlevet til i dag. Stationen havde to sideliggende perroner og var udstyret med både værksted og remise. Endvidere var der et forbindelsesspor til DSB stationen. Som navn til stationen valgtes Nørrebro L, hvor L stod for Lygten, der var navnet på kvarteret. Dette navn stammede fra Lygtekroen, der tidligere lå på stedet. Nørrebro L blev nedlagt den 25. april 1976, hvor den inderste del af Hareskovbanen blev indført til Ryparken station i forbindelse med elektrificeringen og overgang til S-togsdrift. Fra Nørrebro L løb Slangerupbanen i en blød bue mod nord frem til Emdrup station. Herefter fulgte Dyssegård trinbræt (fra 1932), Vangede station (trinbræt før 1938), Kildebakke trinbræt (fra 1935), Buddinge station, Stengården trinbræt (fra 1929), Bagsværd station, Skovbrynet trinbræt (fra 1930), Hareskov station, Syvstjernen trinbræt (fra 1932), Værløse station, Furesø trinbræt (fra 1932) frem til banens største mellemstation i Farum. Her var to perronspor, læssevej, pakhus samt en enkeltsporet remise med drejeskive.
Herfra fortsatte banen mod nordvest til Vassingerød station, Lynge station, Uggeløse Skov trinbræt (fra 1933), Lindholm station frem til endepunktet Slangerup station. Her var ganske som i Farum to perronspor, læssevej, pakhus samt en enkeltsporet remise med drejeskive. Stationsbygningen overlevede til 2004, hvor den efter en brand blev demonteret/revet ned og genopført med blandt andet et ekstra fag.

Slangerupbanens fire første lokomotiver nr. 1-4 viste sig straks at være for små og man led ofte under dampmangel. Da DSB omkring 1908-10 manglede rangerlokomotiver solgtes de til DSB i 1909 som DSB T 357-360.
Loko 5-6 brugtes mest til rangering og til lokale Bagsværdtog. Loko 7-10 var enkle, robuste og kraftige maskiner. Nr. 7 og 8 blev udrangeret i 1934, fordi de trængte til ny fyrkasse og man mente at kunne undvære dem, nu man havde 4 diesellokomotiver. Det varede dog ikke længe før man måtte leje fremmede lokomotiver f.eks. KRB 1 i perioden 1942-49. I 1930 leverede B&W to 200 hk diesellokomotiver, der i 1932 blev fulgt af yderligere to 330 hk diesellokomotiver. De blev indsat i driften, dels for at billiggøre den, dels for at få en tættere toggang og planen lå så stramt, at alle 4 var i brug til stadighed, det vil sige at der måtte afløses med damp selvom det kun var småting, der skulle rettes ved dem. Var 1 diesellokomotiv ude af drift en hel dag, måtte 2 damplok sættes ind medens 3 damplok kunne afløse 2 diesellok. De 4 diesellok var slet ikke så ringe som deres rygte og så blev der hængt meget på dem. KSB M 1-2 kørte med tog man ikke ville drømme om at lade en MO trække. Grundlæggende var de dog for små og for at bøde lidt på det, delte man søndagstogene i Farum og kørte så med en af de to små nord for Farum. Alle fire diesellok blev overtaget af DSB i 1948 og fortsatte i drift mere eller mindre sporadisk indtil de alle blev udrangeret i 1957. Til drift sammen de nye diesellokomotiver blev KSBs to bogiepersonvogne ombygget til Danmarks første styrevogne iden den ene åbne endeperron blev lukket og omdannet til førerrum. Vognene kom i drift som S 1-2 og fulgte med over i DSB som DSB FG 4991-4992. I starten var der både 1., 2. og 3. klasse, men 1. klasse faldt væk i 1911 og 2. klasse i 1930.

Banens sydlige del havde ganske naturlig det største antal rejsende, men da banen i de første 10-15 år kun havde en ret ringe erhvervskørsel for folk med beskæftigelse i København, var det først da man i begyndelsen af 1920´erne for alvor begyndte at flytte ud langs banen til Farum, at pendlertrafikken begyndte at vokse. Deling af persontogene i Farum begyndte først i 1930´erne og kun på søn- og helligdage.
Fra 1907 til 1917 fordobledes de rejsendes antal og var næsten 3-doblet i 1920. Derefter skete der et stærkt fald til 1929 efterfulgt af 3-4 års stigning grundet en forbedret toggang. Under anden verdenskrig steg trafikken igen kraftigt. For Farum-Slangerup delen skete der i alle disse år kun små ændringer. Strækningen fik ingen nævneværdig del i trafikstigningen; derimod faldt de rejsendes antal i 1930´erne og faldet øgedes efter anden verdenskrig.

Godstrafikken var i mange år ret god; til tider svingede godsmængden dog ret stærkt. Et mærkbart fald kom i tiden 1930-40 efterfulgt af en stærk stigning under krigen. Farum Sten-og Gruskompagni i Nymølle var Slangerupbanens bedste kunde. Selskabet befordrede sine vogne med egen trækkraft og på eget spor fra grusgraven til Vassingerød station, hvor KSB tog over.

Efter anden verdenskrig var man i trafikministeriet af den opfattelse, at staten burde overtage driften af Slangerupbanen, hvis materiel nu var så umoderne og nedslidt, at det nærmede sig det uansvarlige, skønt banens ledelse og personale gjorde sig de største anstrengelser for at gennemføre en planmæssig drift. Nedbrud med trækkraften på strækningen var dog ikke nogen sjælden foreteelse. I driftsåret 1947/48 - det sidste inden Statsbanerne overtog banen - befordredes 1,7 millioner rejsende og 75.000 tons gods.

Efter lov af 15. marts 1948 overtog Statsbanerne Slangerupbanen med personale og materiel den 1. april 1948. Delstrækningen Farum-Slangerup med en længde på 13,6 kilometer blev nedlagt den 22. maj 1954, hvorefter banen omdøbtes til Farumbanen - i folkemunde hed banen dog fortsat Hareskovbanen.

- KSB damplokomotiver
- KSB motorlokomotiver
- KSB person- og rejsegodsvogne
- KSB godsvogne

Læs mere om Slangerupbanen her:
Slangerupbanen.dk
EVP om KSB
Film: DSB overtager Slangerupbanen
Danske Jernbaner
Hareskovbanen
Slangerupbanen (pdf)
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
København - Slangerup Banen - KSB - Slangerupbanen. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen