Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ringsted-Odense (Trafikpolitik)

af Bjarke Hvass, Valby, 13/11 2015, 10:22 (3098 dage siden) @ Niels Bak


Mig bekendt er det konsekvent sådan overalt, også resten af verden, at eksisterende baner kun opgraderes till 200 km/t. Det er der nok en grund til. Logisk sikkert, at det er for dyrt ift bare bygge nyt.


Både i Sverige og Tyskland er flere eksisterende baner opgraderet til 250 km/t. Det gælder så vidt jeg ved på f.eks. Malmø-Stockholm og strækningen Hamborg-Berlin.

Om det så kan lade sig gøre med den eksisterende strækning i Danmark, aner jeg ikke. Det kommer an på især kurveradier.

Eksisterende baner kan godt opgraderes til højere hastigheder, også til 250 km/t. Det kræver bare at man overholde de forskellige krav der stilles i Banenormerne og øvrige tekniske regler. Ved opgradering af en eksisterende bane fra under 200 km/t til f.eks. 250 km/t vil der bl.a. være behov for øget planumsbredde, øget ballast og underballast. Dette vil alene betyde at eksisterende sporkasse bortgraves og der skal etableres ny grøft. Svellerne vil også skulle udveksles til en ny type som er godkendt til den højere hastighed, det samme gælder for sporskifter. Køreledningsanlægget skal udskiftes (hvis banen er elektrificeret i forvejen). Stationer skal ombygges med ekstra spor hvis hastigheden skal være over 200 km/t (intet ophold på perronerne ved hastighed over 200 km/t). Mange broer skal erstattes af nye eller der skal foretages andre ændringer af bro eller spor pga. krav om større fritrumsprofil (ca. 1 m højere end ved op til 200 km/t).
Dertil kommer ændring af sporgeometrien. Nogle steder kan det løses med større overhøjde, men mange steder vil det være nødvendigt med udretning af kurver. Mindste kurveradius for overholdelse af normalbestemmelserne ved 250 km/t vil være ca. 2900 m (for baner med mulighed for blandet trafik) og ned til ca. 2220 m ved ren passagertrafik (iht. TSI INF).

Det er ikke umuligt, men vil med stor sandsynlighed vise sig at blive for dyrt sammenlignet med nyanlæg af en decideret højhastighedsbane.

låst
1923 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak