Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Al skinnebåren transport kan være førerløst i morgen! (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 14/12 2016, 09:52 (2691 dage siden) @ newbie

Et måske knap så relevant spørgsmål for diskussionen generelt men ville høre alligevel:

Hvis i var ansat som lkf i dsb s-tog og måske overvejede at søge over et til en gods operatør, ville i blive i s-tog eller skifte?

Tænker på fremtiden for godstransport i DK og førerløse s-tog (godt ude i fremtiden)

Hejsa
Det er svært at spå - især om fremtiden. Faktuelt findes teknikken til førerløs drift på alle skinnebårne transportformer allerede - uanset om man kører tørvebaner, sporvogn i gadeplan eller højhastighedstog, eller om strækningen er udstyret med ERTMS, almindelige signaler eller kørsel på sigt. Det er "bare" et spørgsmål om godkendelser og en fælles standard.

I Bombardier forventer vi, at alle tog i 2040 vil være "førerløse" ("selvkørende" er de nok nogle år før). Det "naive" håb er, at jernbanen IKKE går i gang med at udvikle regelgrundlaget for førerløse tog før bilerne har fået dette på plads - og slet ikke på "individuel basis"...
Da der næppe bliver tale om at alle fortov og cykelstier skal hegnes ind, og der skal etableres "perrondøre" ved alle fodgængerfelter,når bilerne bliver førerløse, er håbet, at Jernbanen ved at droppe "first mover" tankegangen, kan få et mere "realistisk" regelsæt. Således vil førerløse S-tog kunne komme helt af sig selv...

Men det er altså tidligst om en 20 års tid, og der kan ske meget inden da.

Så mit råd: Hvis du kan lide at køre tog, så skift til de tog, du kan lide at køre :-) Der er mange år til dit arbeje i teorien måske bortfalder - og det gælder sgu nok for de fleste brancher.

Lasse
Bombardier


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak