Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

status på ny godstogsbog om private godsvogne mf (Generelt)

af Steff, 4/2 2017, 11:12 (2638 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten

Jeg er bare lidt overrasket, hvis jeg skal LÆSE og TOLKE dit ordvalg om en udgivelse du endnu ikke har set som ”Indifferent” (Gyldendals røde ordbøger, Fremmedordbog) = ligegyldig og uden stillingtagen, og dermed også den første bog i serien, da den jo er opbygget på samme måde og med samme tilgang til det rådige kildemateriale, billeder og tegninger. Og ikke at forglemme de mange personer, der har stillet kildemateriale, viden og andet til rådighed samt læst korrektur. Og det er jo det almene, der netop været formålet med udgivelserne. Og derfor kunne man få den tanke, at det gælder for resten af forlagets udgivelser, at de er ligegyldige og uden stillingtagen = indifferente.

De udgivelser der er kommet fra forlaget, har på INGEN måde givet udtryk for, at de retter sig til en akademisk læserskare med forskning til formål. De er skrevet for den almindeligt danske jernbaneinteresserede amatør, stordrift eller model, og fordi den der skriver, holder af at skrive og finde informationer og viderebringe disse. Og dette tror jeg, at de resterende udgivelser stort også med mindre forskelle bygger på, altså også diverse klubudgivelser og hos private forlag.

En udgivelse bliver jo ikke mere rigtig af, at kildematerialet ligger på Rigsarkivet, men derimod hvordan det bliver anvendt! Og i tilfælde med de udgivelser der er, er langt det meste kildemateriale jo kommet fra diverse jernbaneinteresserede, der har samlet sammen fra det, DSB ikke selv ønskede arkiveret, bl.a. kopibøger eller har taget kopier deraf eller fået/set via DJM, ligeså med private arkiver/samlinger, fabriksarkiver, lokalarkiver etc.

Jeg vil tillade mig at sige, at bortset fra de seneste årsskrifter fra Danmarks jernbanemuseum (2013 ff. og det drejer sig ikke om emnevalg, men tilblivelse og anvendelse) samt jubilæumsbøgerne fra 1997, er der ikke udgivet noget forskningsbaseret jernbanelitteratur i Danmark. Og selvom nogle udgivelser ”vælter rundt” med informationer mv., er det ikke forskningsbaseret, hvis man overhovedet ikke kan se eller læse, hvorfra de stammer og i hvilken kontekst. Sidst, at man som læser, ikke har mulighed for at ”forske videre” hvis ønsket. Og så er der lige den med "fagfællebedømmelse".

Så hvis den kommende bog om bl.a. de private tankvogne mv., ikke opfylder de almindelige stillede krav til at være forskningsbaserede, kunne man jo være aldeles fræk og kategorisere den som indifferent jf. ovenstående egen udtalelse. Vi ved jo ikke hvor informationerne stammer fra, hvordan anvendt og i hvilken kontekst, vel:-) :-) :-) ?

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Jeg tror jeg vil stoppe her, vi bliver jo nok ikke enige og det er vel også OK:-| ?

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak