Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Finanslov 2018 - Aarhus-Langå 600 mio/3 min? (Trafikpolitik)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 11/12 2017, 08:01 (2328 dage siden) @ Thorbjørn

Hovedvejen i Laurbjerg. Skal den spærres eller hvad gør man.
Broerne i Hadsten og ikke mindst broen i Langå-

Det er Vejdirektoratet lokale "verdensmestre" i. Om ikke andet så lærte de det ved udvidelsen af første etape af udvidelsen af Helsingørmotorvejen nord for Lyngby. Det er noget af det ældste motorvejdsbyggeri der skulle udvides fra 4 til 6 spor og broen i Nærum der fører Skodsborgvej over motorvejen var bygget tilbage i begyndelsen af 1950'erne og gav absolut kun plads for 2 x 2 spor med lidt midterrabat og ingen nødspor.
Her blev Skodsborgvej med fortov, cykelsti og jeg mener 2 smalle kørebaner presset sammen på den ene halvdel af broen. En gigantisk rundsav skar så broen igennem på midten og man rev den ene halvdel ned (her var hhv den ene og så den anden side af motorvejen lukket). En spunsvæg blev banket ned i brinken på begge sider langs den halverede bro og der blev gravet ud og støbt nyt brofæste i den ønskede afstand. Midterpillen er bevaret og genbrugt.
Nye betondragere lægges op og brohalvdelen genskabes nu med plads til 3 spor i hver retning.
Herefter flyttes Skodsborgvej over på den nye halvdel og det hele gentages med den anden halvdel
Voila! Ny bro til 2 x 3 spor + forlænget tilkørsel/afkørsel i samme design som den oprindelige med minimal impact på de to færdselsårer.
Metoden er senere brugt mange andre steder - bl.a. Klausdalsbrovejs overføring over Motorring 3 da den skulle udvides.
Næste bro nordpå brugte man en anden metode. Her lavede man en midlertidig (cykel)bro ved siden af den gamle, rev den gamle ned og byggede en ny. Det blev så i 2 omgange fordi hele forskalningen drattede ned da man hældte beton ud i den, men det er en anden historie.
Så man kan sagtens udskifte en landevejsbro uden at lukke vejen.


Sådan en løsning tror jeg de vil sætte pris på i Langå, hvor Banedanmark vil lade 4000 bilister køre 17 kilometer omvej i 240 dage

Lad Vejdirektoratet stå for de ombygninger. :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak