Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kan IC4 afløse dele af ME-flåden (Generelt)

af Fysikeren, 12/4 2018, 09:01 (2206 dage siden) @ SimonValby

Jeg er bosiddende i Valby tæt op ad banen mod Fyn og Jylland, hvor DSB også benytter deres ME-lokomotiver til at trække regionaltog.
Efter af togene har været på værksted, er de så småt begyndt at komme tilbage på strækningen. I går havde vi møde i ejerforeningen, og flere ønskede at DSB i fremtiden kunne benytte flere IC4 togsæt som permanent erstatning for nogle af ME'erne.
Grunden er, at ME'erne larmer og sviner helt enormt, og det er en stor belastning for beboerne omkring banen.

Så mit spørgsmål er: Hvorfor kan DSB ikke permanent indsætte sammenkoblende IC4-togsæt på en række af regionalafgangene på Sjælland og indsætte ME på de jyske strækninger, hvor befolkningstætheden er lavere og forureningen derfor ikke genere helt så voldsomt?

Man er jo nok nødt til at se på passagerkapaciteten. En ME med seks vogne giver, rundt regnet, den samme kapacitet som tre IC4 koblet sammen; og de kører til dato vist kun sammenkoblet to og to. Så flytter man ME'erne til Jylland vil man nemt ende i for store tog i Jylland og for små på Sjælland. Dårlig kombination.

IC4 bruges jo også ofte især om aftenen i regionaltogene, formentlig fordi de har en størrelse og driftsøkonomi der på de tidspunkter nemt slår en ME med 4 vogne. Og DSB har vist ikke store reserve af andre tog at indsætte i stedet for ME'erne. Så kan ikke se, hvordan puslespillet kan gå op på nogen anden måde.

DSB har dog bestilt nye el-lokomitiver til erstatning for ME'erne, så der er lys forude.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak