Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Da togene var brune og man sejlede over Storebælt (Generelt)

af Futfar, Kajerød, 14/11 2011, 23:15 (4546 dage siden) @ Steff

Da jeg nu ser alle disse gode historier om de gamle færger, er der en der rinder mig i hu.

Omkring 1975 var min bror tjenestegørende som sergent/våbenmekaniker ved gardehusarregimentet i Næstved. Kampvognseskadronen havde været på skydeøvelse i Oksbøl, hvor de havde skudt med skarp 105 mm brisantgranat og surperpanser, som afslutning på øvelsen.
Dagen efter indlod de på jernbanevogne for at køre til Næstved. "pansertoget" var kommet ombord på færgen - Jeg ved ikke hvilken - og personellet var gået i "messen" for at lade god mad, og måske især drikke, passere tændernes gærde. Midt ude på Storebælt kommer en overkonstabel hen til min bror, og beder ham om "lige at kigge ned på vogndækket". Midt i dette festlige lag var ønsket jo ikke særlig populært, men der var ingen vej udenom. Soldaten var i sin gode ret til forstyrrelsen, for under vedligeholdelsen/rengøringen, fandt man en skarp 105 mm superpansergranat i kammeret på een af kampvogns-kanonerne. Nå, men lidt koldt vand i blodet og strenge ordrer om tys,tys, fik de jo flyttet bæstet hen på en lastbil hvor den jo var uskadelig. Den pågældende sikkerhedsofficer investerede efter sigende en del penge til øl efter hjemkomsten Næstved. Så det er vel ikke urimeligt at antage at der findes en årsag til at "pansertog" altid sejlede med specialfærger.

--
Med venlig hilsen Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak