Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvorfor egentlig ingen konkurrenter til DSB? (Generelt)

af Gæst1, 16/4 2015, 21:21 (3298 dage siden) @ LasseG

SJ kører også uden statsstøtte på fjerntrafikken, ligesom andre lande også har delstrækninger, hvor der køres på kommercielle vilkår. Tilsvarende var IC Bornholm i starten også drevet af DSB på kommercielle vilkår. Dette blev senere ændret, så vidt jeg husker, skete det, da man pga ny fartplan for bornholmerfærgen skulle anvende to togstammer.

At fri trafik ikke findes i Danmark skyldes primært rammebetingelserne, for lovgivningen er helt på plads. DSB ejer billetsalg og klargøringsfaciliteter, og infrastrukturafgifterne -herunder særligt Storebæltsafgiften - er politisk fastsatte uden skelen til, om der kan laves en forretning på det. Et forsøg på at give rabat til korte tog (eksempelvis enkeltkørende IC4) blev efter sigende bremset af DSB selv, for at forhindre, at andre kunne slippe billigere gennem.

Der er plads nok på skinnerne til konkurrence. Mindst en kanal i timen København -Odense -Aarhus. Om ikke andet så i de kanaler DSB flere gange har tiltænkt at bruge til nye IC4 lyntog...

Men mon ikke der snart begynder at ske noget. Når DSB åbenlyst snakker om kundeadfærdsregulering for at få færre passagerer, og væksten indenfor jernbanen udebliver, fordi folk ganske enkelt ikke KAN komme med toget, så skal der nok noget andet til.

For international trafik bortfalder muligheden for statsstøtte, så kommende tog mellem København og Hamburg eller Berlin skal drives rent kommercielt - formentlig dog først fra den dag tunnellen er færdig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MZ1439
Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB

I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak