Hjælp rutebilgarager GDS, Østtrafik, HHGB & Arriva mv

af Jesper KD, Nørrebro, 21/2 2017, 13:38 (2623 dage siden) @ gamle ole2

ABs "anlæg" i Dragør var vel ikke andet end et "udviddet cykelskr"
Til gengæld brugte AB jo også Sundbyvester Pl som periodevis opstillingsplads (ligesom jeg husker KS brugte sidevejen ved parken bag pladsen som meget midlertidig opstilling/venteplads for bl.a. lokalrute 30 til Rådhuspladsen).
Var det ikke rigtigt at AB manglede i din glimrende oversigt?


hilsen Ole

Hej Ole

Mit indlæg var som sådan ikke tænkt som en oversigt. Jeg havde kun listet en række steder, hvor jeg var i tvivl om fakta og bad om input.

Her er hvad jeg har noteret om Amagerbanens Kastrup- og Dragør-garage. Hvis nogen kan bidrage med yderligere oplysninger, skal I være så velkomne. Hvor i Dragør lå garagen 1930-61?

Kastrup
Øst for Kastrup station, 2770 Kastrup. Krak 159 D5.

Amagerbanen havde første driftsdag 17. juli 1907, hvor jernbanen mellem Amagerbro og Dragør åbnede. Da Amagerbanen begyndte med rutebilkørsel fra 1. april 1930, blev der bygget to garager: dels hovedgaragen på østsiden af Kastrup station, dels en filialgarage i Dragør. Garagen på stationsarealet i Kastrup blev udvidet allerede i 1931 med en ny garage til seks omnibusser. Persontrafikken på jernbanen blev indstillet 1. april 1938, men på grund af 2. verdenskrig kom der atter persontog fra 6. maj 1940 og frem til 1. september 1947, hvor persontrafikken stoppede endeligt. Garageanlægget blev udvidet successivt i takt med, at vognparken voksede, og vognene blev større. I vinteren 1938/39 rummede garagen 12 vogne [BYT6-80 s. 226].
Et nyt moderne værksteds- og garageanlæg nordøst for Kastrup station blev taget i brug 8. november 1939. Garageanlægget i Dragør blev fraflyttet 1. maj 1961, hvorefter alle vogne var stationeret i Kastrup [ABO s. 52+61+67+94+103+192 m.m.+BF.DK]. Da HT overtog Amagerbanens buskørsel i oktober 1974, lejede man sig samtidig ind i garagen i Kastrup [BYT5-74 s. 100]. Garagen blev lukket 20. april 1975, da HTs nye garage på Artillerivej blev taget i brug. Jernbane-delen af Amagerbanen blev overtaget af DSB 1. oktober 1974, og på det tidspunkt var godstrafikken næsten ophørt - i 1994 eller 1995 (hvornår var det?) kørte det sidste godstog, men fra 2007 fik strækningen fra Italiensvej til Kastrup nyt liv, da metroen blev forlænget fra Lergravsparken til Lufthavnen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak