Dennis Iversen har sendt mig følgende:

"Uddrag fra Siemens & Halske A.-G. Bl. 126 "Ausgeführte elektrische Stellwerke", Ausgabe 1915:

Besteller Jahrgang Bahnhof
Dänische Staatseisenbahnen 1901 Kopenhagen
Dänische Staatseisenbahnen 1908 Kopenhagen
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Langaa
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Nykjöbing
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Middelfart
Dänische Staatseisenbahnen 1912 Odense

Insgesamt wurden ausgeliefert:
960 Schalterwerke
mit zusammen 33650 Schaltern
Ferner wurden geliefert:
16280 Weichenantriebe,
5145 Signalantriebe
____________________________________

Disse tidlige anlæg blev utvivlsomt opbygget af S&H selv, så hvert anlæg gennemløb fire faser: bestilling, opbygning, overdragelse og ibrugtagning. Titlens "Ausgeführte" og "ausgeliefert" synes at implicere, at årstallene gælder for overdragelsen (S&H har ikke noget at gøre med ibrugtagningen). Denne interpretation bliver bestærket af andre dateringer (f.eks. Gleisdreieck Jahrgang 1902; opbygningen begyndte i 1901).

Jeg formoder, at tabellen angiver anlæggene i den rækkefølge, de blev overdraget. Kopenhagen er næstsidst blandt 24 anlæg med Jahrgang 1908, så anlægget blev formentlig overdraget i slutningen af 1908.

For en overdragelse til DSB en rum tid før idriftsætningen taler også at:
man godt kan tage en landstation i brug, selvom det mekaniske centralapparat endnu ikke er leveret, hvorimod
man ikke kan tage en godsbanegård med elektriske sporskiftedrev i brug, før capp. er leveret (og personalet er blevet indøvet).
Dvs., anlægget har nok været driftsklart allerede ultimo 1908, selvom tillysningen velsagtens først skete i 1909.

Som man kan se her, havde København G. sporskiftedrev af Bauart 1901 med indbygget tungeaflåsning. Sporskifterne kunne altså ikke lokalbetjenes (udover med håndsving), så centralapparatet må have været driftsklart før ibrugtagningen (med en rimelig margin for fejlretning, indøvning osv.). Dette er i modsætning til mekaniske sikringsanlæg, hvor man kunne optage driften provisorisk ved at frakoble drevet, påsætte en trækbuk og nøgleaflåse tungerne. F.eks. fik stationerne på de "skæve" jydske baner peu-à-peu mekaniske sikringsanlæg flere år efter, at de gik i drift, se tillæggene til Reglement for Lokale Signaler, bind II Jylland-Fyn (1917), afsnit IV "Stationer m.v. som ikke har centraliseret Sporskiftesikring"."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg