S-maskinerne - hvor langt kom de omkring?

af Steffen Dresler, 3/11 2017, 13:23 (2366 dage siden) @ Oversmeden

Det jeg tidligere har skrevet var som for alle andre jernbaneudgivelser (metoden), det vil sige at der ikke blev anført noter med kildeangivelser. Stor fejl. Det rammer mig så nu, da jeg ikke kan finde min kilde. DET har jeg så lært af og nu er alt med slutnoter.

Men under alle omstændigheder, ønskede Trafikafdelingen ved Generaldirektoratet allerede til sommerkøreplanens ikrafttræden 1931, at alle tog på strækningen mellem København og Hillerød skulle køre med litra S, altså udnytte det var en tendermaskine fuldt ud. Men dette kunne på daværende tidspunkt ikke lade sig gøre, da der manglede ”store lokomotiver” i 1. Distrikt (Sjælland-Falster). Kystbanen var en blandet landhandel med S, K, C og D.
Først efter tilkomsten af de svenske E-maskiner (1937) samt overflyttelse af et antal R II til 1. Distrikt, kan man for alvor begynde at tænke på en primær anvendelse af litra S på Kyst- som Nordbanen. Begge en slags rebussements strækninger, hvorfor praktiske og optimale for tendermaskinen litra S. De store tog på Sydbanen fremførtes jo af litra E og P og ikke S.
Ibrugtagningen af Storstrømsbroen (1937) gør ikke at man ændrer/ombygger litra S for større kulbeholdning. Først i slutningen af 1938/begyndelsen af 1939, beslutter Maskinafdelingen – på anfordring af Trafikafdelingen – at ændre indholdet af kul på litra S for et kunne køre dobbelte Hillerød/Helsingør og første lokomotiv er nr. 721, der udgår fra Centralværkstedet den 29. marts 1939. De resterende fulgte så frem til og med udgangen af 1941.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak