Tak for de forskellige svar.

Jeg har selv de tre førstnævnte stykker litteratur på hylden, men havde så åbenbart forsømt at kigge i disse. Derved fik vi så fundet billeder af litra S i Nykøbing F og på Lille Nord, og i det nævnte nummer af Signalposten findes et billede af S 737 + S 727 (ryg mod ryg, i øvrigt) med et langt godstog i Køge. Men jeg konstaterer, at der fortsat kun findes få billeder af S-maskiner udenfor deres "stamstrækninger".

Hvad angår benyttelsen i 1. distrikt, så kan vi jo - på grund af svagt spor udelukke - at S-maskiner nogensinde skulle have kørt på Sorø-Vedde, Skælskørbanen og Slangerupbanen. Og Nykøbing F - Rødby Færge nåede jo næppe heller at opleve en S-maskine i ordinær drift, selvom der jo nåede at køre ordinære damptog på denne strækning. Alle øvrige strækninger i 1. distrikt kan vel i princippet have været befaret af S-maskiner, eftersom alle strækninger i 1. distrikt i både TIB 1966 og 1970 var godkendt til S-maskiner, dog undtaget Farum-banen. På Næstved-Slagelse-Værslev og Frederikssundsbanen måtte S-maskiner dog kun undtagelsesvist komme med hjælpetog. Tilbage er så Midtbanen Ringsted-Frederikssund, der var anlagt med 37 kg/m-skinner, så også her kan S-maskiner have været accepteret med hjælpetog, omend det er højst tvivlsomt, om det nogensinde er sket i strækningens korte levetid.

Forøgelsen af kulbeholdningen, årsagen hertil, kulforbruget per km og rækkevidden blev diskuteret allerede i 2012.

På de lange ture til Gedser, har det vel ikke være nødvendigt at feje kulkassen, for selv med et højt sat kulforbrug på 20 kg/km, har der været 600 kg tilbage i kassen, når man nåede Gedser. Disse tog har under alle omstændigheder været nødt til at tage vand i Næstved, men alt efter togstørrelsen og årstiden (varmesæson eller ej) kan man også have taget en tår i Roskilde og måske tillige i Nykøbing F.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen