Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB vil køre til Hamburg - også via Femerntunnellen (Jernbanen i dag)

af mikedk2100, 19/12 2018, 17:51 (1956 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Man undrer sig over, at DSB venter til 2028 (som formentlig bliver langt senere pga forsinkelser på Femern-projektet) med at lave denne "kraftige opgradering" af togtrafikken ud i Europa. Set klimamæssigt, så er det en total falliterklæring.

De burde allerede nu arbejde på at få et godt og stabilt produkt til Tyskland og længere ud i Europa. Her tænker jeg blandt andet på nattog længere end til bare Hamburg, men også dagtogene. F.eks. ved at sende toget over Fyn/Jylland, så folk ikke risikerer at blive jaget over i en bus, som det jævnligt sker nu. For folk har købt billet til et tog - ville de med bus valgte de da Flixbus eller andre.

Og skal de længere, så vil de hellere køre i bil til en lufthavn - som sagtens kunne være Hamburg - for at flyve.

Personligt ville jeg da ønske, at jeg havde muligheden for at køre med tog til andre europæiske hovedstæder, frem for at flyve. Den eneste mulighed jeg har for det er København-Stockholm, hvor SJ dog tilbyder fremragende service og komfort. Men vil jeg til Berlin, Amsterdam eller Paris, så findes den mulighed kun ved at flyve.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak