Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tur til Chile III - to 600 mm-damplokomotiver (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 13/5 2019, 07:10 (1811 dage siden) @ Hans T. Møller

Dette lille 600 mm-damplokomotiv er også udstillet på jernbanemuseet:

[image]

De chilenske Statsbaner litra a nr. 5025. (Man brugte versaler til metersporslokomotivernes litra og minuskler til 600 mm) Lokomotivet blev leveret af Arnold Jung i 1912.


Der har eksisteret fem offentlige jernbaner med 600 mm sporvidde i Chile. I julekalenderen på naboforum så vi på den, der lå på øen Chiloë. To andre forsvandt allerede i 50'erne.

Syd for Santiago gik en bane fra Puente Alto til El Volcán, som i lang tid var drevet af den chilenske hær! Strækningen blev afkortet i 1980, og ordinær drift indstillet i '85, men sporet er delvis bevaret, og der har været planer om at etablere veterandrift på det.

Den femte 600 mm-bane i Chile forbandt de to byer Saboya og Capitán Pastene, halvanden hundrede kilometer syd for Concepción. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1905 af et privat selskab, som måtte give op, hvorefter staten tog over. Banen lukkede i 1974, og a nr. 5025 stammer fra den.

Ved Estación Central foran den chilenske sydbanes fjernstyringscentral står denne 600 mm-maskine, bygget af Maffei i 1928:

[image]

Den har været brugt til entreprenøropgaver og angivelig kørt på både på Chiloë- og Saboya-Capitán Pastene-banerne.
____________

Vi holder nu en pause, inden vi ser på jernbanerne syd for Chiles hovedstad. Jeg kan lige minde om, at der også findes en funicular i Santiago. Vi besøgte den her,

På gensyn!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB MX1030Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak